Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

VAND VÆDDEREN 133 Aar, som Ludvig XVI s Hoved faldt for Bøddeløksen. Joseph reddede med egen Livsfare flere, af Revolutionstribunalet dødsdømte. Etienne Montgolfiers Navn stod paa Robespierres Dødslister; det lykkedes imidlertid hans trofaste Arbejdere at redde hans Liv, men de angst- fyldte Dage var ikke gaaet sporløst hen over ham, hans Helbred havde faaet et Knæk, som det aldrig forvandt; en Hjærtelidelse, han bar paa, tog til, og snart stod det ham klart, at han ikke havde langt igen. I Paris vilde lian ikke dø, Længslen efter Hjemmet blev ham uimod- staaelig; dog vilde han spare sine nærmeste for at være Vidne til Døds- kampen, og han begav sig paa Vej til sin Fødeby Annonay for der at tage Afsked med Livet. Saa langt skulde han imidlertid ikke naa; han døde undervejs den 2. August 1799. Joseph Montgolfier, blev dybt rystet ved Meddelelsen om Brode- rens Død. Han opgav alle videre Forsøg med Varmluftsballonen, gav sig heller ikke mere af med den hjemlige Papirfabrikation; men at han dog ikke henfaldt i Uvirksomhed, derom vidner forskellige Op- findelser, af hvilke den betydeligste var Vandvædderen (Stødhæverten). Denne Opfindelse, som Montgolfier selv tilkendte større Betydning- end Varmluftsballonen, blev til at begynde med mødt med stor Skep- sis. Da Opfindelsen blev anmeldt for Akademiet og Beskrivelsen op- læst, skal et af Medlemmerne, Abbé Bossut, ophidset have udraabt: »Den Paastand, som denne Hr. Montgolfier her fremsætter, staar i Modstrid med Videnskabens Grundprincipper. Det er umuligt, at Vandet af sig selv skulde kunne hæve sig over sit eget Niveau, den af Hr. Montgolfier opstillede Teori er ganske fejlagtig; var den rig- tig, vilde den have Muligheden af et perpetuum mobile til Følge, en Ting, der dog forlængst er afvist som en Vildfarelse.« Men Joseph lod ham rolig snakke og nøjedes med at meddele Akademiet, at Appa- ratet til enhver Tid kunde ses i Virksomhed i hans Papirfabrik i Anno- nay. Han anmodede derfor den høje, lærde Forsamling om at sende et Udvalg, i hvilket han ønskede Bossut optaget, til Besigtigelse af Opfindelsen. Udvalget kom og Bossut med det, besaa det lille uanselige Appa- rat, inden det blev sat i Virksomhed, og Bossut kom, fortælles der, derved til at staa lige under Rørets Udløbsaabning, der var anbragt i Loftet. Før Joseph satte Vædderen i Gang, sagde han til Bossut: »Maa jeg bede Dem gaa lidt til Siden, netop her vil Vandstraalen falde.« Men Bossut vægrede sig haardnakket ved at skifte Plads, og da Appa- rate* blev sat i Gang og begyndte sit kendte Spil, udbrød Bossut haan- ligt: »Ja tik tak, tik tak, det kan det, men heller ikke andet.« Straks efter ramte en kraftig Vandstraale Bossuts skaldede Hoved. Skønt