Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

 BRINDLEY OG HERTUGEN AF BRIDGEWATER 153 ligheder var nær ved at vokse den rige Hertug over Hovedet. Han indskrænkede sin Husførelse og sit personlige Forbrug til det yderste; men ikke des mindre var han ofte ude af Stand til Lørdag Aften at betale Lønninger til den store Arbejdsstyrke. Hans Repræsentant Gilbert maatte saa ride rundt til Hertugens Forpagtere for at faa 100 Kr. hist og 100 Kr. her, indtil der var samlet tilstrækkeligt til en Uges Løn. Hertugen, Brindley og Gilbert tilbragte mange Aftener sammen i en Kro, livor de rygende deres Piber og med et Krus 01 foran sig drøftede de tekniske og økonomiske Affærer. Det kunde ske, at Her- tugen efter en længere trykkende Tavshed i en gnaven, truende Tone spurgte Brindley: »Naa Brindley, hvad skal vi gøre? Hvorfra skal jeg skaffe Pengene til denne Kanal?«, og Brindley havde kun det ene Svar: »Ja, Hertug, jeg kan ikke sige det; jeg ved blot, at hvis Pengene kan skaffes, kan jeg fuldføre Kanalen, og at den vil betale sig godt.« Men medens Brindley betragtede det som Hertugens Sag at skaffe Pen- gene, vilde han selv bestemme, hvorledes Arbejdet skulde udføres; ofte kom det herom til saa hæftige Diskussioner, at det var nær ved at ende med Haandgribeligheder; men den næste Morgen kom Hertugen gærne og indrømmede, at Brindley havde Ret. I 1767 var Kanalen fuldført og aabnet for Trafik indtil Runcorn ved Merseyfloden, hvor der skulde udføres en lang Række Sluser for et samlet Fald af 24 Meter ved Lavvande. Denne Slusestrækning blev først aabnet i Slutningen af 1772, et Par Maaneder efter Brind- leys Død. Forventningerne om, at Kanalen vilde betale sig godt, blev ikke skuffede. De aarlige Indtægter var straks store og steg efterhaanden til langt over en Million Kr. Paa denne Baggrund tager det sig saa meget mærkeligere ud, at den Mand, der ledede det store Foretagende, lønnedes med knap en Snes Kr. om Ugen, eller mindre end en nogen- lunde vellønnet Arbejdsmand i vore Dage. Hertil kom Godtgørelse for hans Udgifter til Kost o. desk, naar lian var ude i Arbejdsdistrik- terne; men man ser af hans Regninger, at det ikke var store Summer, han brugte. En Tid beregnede han saaledes kun 6 Pence (knap 50 Øre) om Dagen for Mad og Drikke. Til en anden Tid, da han antagelig spiste i et finere Værtshus, gav han dog 6 Pence for Frokost, 8 for Middag. Det var ganske vist Meningen, at han senere skulde have en passende Belønning; men selv efter at Kanalen var taget i Brug indtil Slusestrækn ingen ved Runcorn, synes Hertugen at liave und- draget sig sine Forpligtelser i saa Henseende. »Jeg er i meget større Forlegenhed for Penge end De,« svarede Hertugen paa Brindleys Hen-