Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

12 JAMES WATT sættelse af Skibskompasser, Kvadranter og andre nautiske Instru- menter; han udviste herved en sjælden Omhu, Dygtighed og Akku- ratesse, og det blev snart hans Fremtidsmaal at blive Instrument- mager. Ikke ringere Tiltrækning end Værkstederne øvede hans Faders Boghylder paa ham, og han slugte med -Begærlighed hver Bog, som han kunde faa fat i, hvad enten dens Indhold var Naturvidenskab, Historie eller Digtning. Da en af lians Bekendte opfordrede ham til at vise mere Kritik i Valget af sin Læsning, svarede han: »Jeg har aldrig læst en Bog uden at høste Kundskab, Belæring eller Fornøjelse af den.“ Han holdt imidlertid ogsaa af at færdes i det fri, og paa sine lange Spasereture gav han sig i Snak med Folk, fik dem til at fortælle Eg- nens Traditioner og fortalte selv Historier han havde hørt og læst. Han havde ualmindelige Evner i denne Retning; han kunde allerede som Dreng faa de voksne til at lytte med spændt Opmærksomhed og glemme Timernes Gang — især naar hans Sengetid var kommet — og senere i Tiden vakte hans Evner som Fortæller Walter Scotts Beundring. Da James var 18 Aar gammel blev det bestemt, at han skulde drage til Universitetsbyen Glasgow for at oplæres til Instrumentmager. Den unge Mand maatte selv søge sig en Læremester; men der var i hele Byen ikke andre at finde end en »Optiker«, som levede af at sælge Briller og Fiskeredskaber, stemme Klaverer og reparere Briller og ganske simple Instrumenter. James arbejdede en Tid hos ham; men hans Maal var først og fremmest at lære at lave finere Maaleinstru- menter, og for at naa dette Maal rejste lian i 1755 med sin Faders Til- ladelse til London. Her var naturligvis Instrumentmagere nok; men efter Lavsbestem- melserne maatte de ikke tage en Lærling paa en mindre end 7-aarig Kontrakt, og Watt vilde paa ingen Maade binde sig for saa lang Tid. I Praksis blev Reglerne dog ikke strængt overholdt, og lian fandt en Mester, John Morgan, som vilde tage ham i Lære for et Aar mod en ret anselig Godtgørelse. Skønt han havde Glæde af sit Arbed je og gik hurtigt frem, var hans Ophold i London alt andet end behageligt. Han turde næppe færdes paa Gaderne; thi der var Menneskejagt i England i de Dage. Marinens autoriserede Pressere og Ostindisk Kompagnis Agenter over- faldt unge Mænd og tvang dem til at blive Matroser eller Soldater i Indien; ja det kunde endog ske, at Ofrene blev solgte til Plantageejere i Amerika. De, der fangedes indenfor Byen Londons Omraade skulde