Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

BARNDOMSTIDEN 11 deren skaffede ham nogle Stykker Værktøj fra sit Tømmerværksted; dem var han meget glad for, og han lærte snart at behandle dem med Behændighed. Det blev hans bedste Fornøjelse at brække sit Legetøj itu og lave sig ny Ting af det saaledes frembragte Materiale. Ofte led han Uger igennem af heftig Hovedpine; men trods al Svaghed var lian tidlig udviklet og viste Anlæg for selvstændig Tænkning. Om de Beviser han gav herpaa fortælles der flere mer eller mindre troværdige Anekdoter. Berømt er Historien om, hvorledes James sad ved en Tekedel, og legede med Dampen — løftede Laaget, satte det paa igen, holdt snart en Sølvske, snart en Kop over Tuden o. s. v. — i hvilken Anled- ning hans Tante bebrejdede ham, at han drev Tiden hen med saa- danne unyttige Ting. For den franske Fysiker Arago, som meddeler denne Anekdote, blev den lille James ved Kedlen til »den store Opfinder, som forbereder det Værk, der skulde gøre ham udødelig“. Der er heri den Sandhed, at idet hans Lege og Beskæftigelser var prægede af en stærk Lyst til at iagttage og prøve, blev de en Forberedelse til hans Fremtidsger- ning; men Dampen var for ham den Gang kun én blandt de mange mærkelige Ting, som skulde undersøges. At James ikke var som andre Drenge, fik han stærkt at føle, da han kom i Skole. Han passede ikke ind i denne støjende, ungdomme- lige Republik. Overfor de ældre Drenges Tyranni stod han ganske hjælpeløs; deres vilde Lege skræmmede ham, og de forskellige Sports- øvelser kunde han ikke deltage i. Heller ikke i Klassen formaaede han ret at hævde sig; Udenadslæren laa ikke for ham, og han besad ikke den Selvtillid, som hjælper over saa mange Skær. I sine første Skole- aar gik James Watt endog for at være en tungnem Dreng. Først i 13— 14 Aars Alderen, da han kom ind i Latinskolen, begyndte hans Evner ret at vise sig. Han gjorde her ganske gode Fremskridt i Latin og Græsk, men det var dog i Matematikken han havde sin Styrke, og paa dette Felt blev han den første i sin Klasse. I Hjemmet anvendte han en stor Del af sin Tid paa at tegne og skære i Træ eller at iagttage Tømmersvendene, der arbejdede i Fa- derens Værksted. Han viste allerede tidlig en saadan Dygtighed i at haandtere Værktøjet, at Folk sagde om ham: »Lille James har en For- mue i sine Fingerspidser.« Der blev indrettet en lille Smedje til lians Brug, og her lavedo han mange morsomme Smaating: Legetøjskraner, Trisser, Spil og Pumper o. s. v. Men det Arbejde, han foretrak for alle andre var dog Istand-