Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

14 JAMES WATT Universitetet, og han fik nu paa dettes Grund, hvortil Lavenes Myn- dighed ikke strakte sig, indrettet saavel et Værksted som en Butik til eget Brug. Da lian ikke kunde leve af at sælge Navigationsinstrumenter o. desl. gav lian sig ogsaa — skønt han ikke var det mindste musikalsk — til at lave Fløjter, Guitarer o. desl., og snart vovede han sig end- ogsaa til at bygge Orgler. For at kunne gøre dette studerede lian bl. a. grundigt en lærd Harmonilære, samtidig med at han undersøgte et Orgel, han skulde reparere. Han var, som han sagde, altid utilfreds med andres Arbejde — saa vel som med sit eget, og derfor nøjedes han ikke med at efterlave det Orgel, han saa, men indførte Forbed- ringer og nye sindrige Indretninger, saa at hans Orgel vakte baade Forbavselse og Beundring hos Musikere. Trods al Watts Flid og Dygtighed gik det kun smaat med Forret- ningen; men hans nøje Tilknytning til Universitetet blev ham i andre Henseender til uvurderlig Gavn. For det første havde han i dets Bog- samling en rig Kilde til Belæring, og han gik med dristigt Mod løs paa de vanskeligste Værker. For det andet fik han Lejlighed til at udvikle sin Aand og øge sine Kundskab gennem Samtaler med Professorer og Studenter. I Forholdet til disse var det paa ingen Maade saaledes, at han blot var den modtagende, de andre de givende. Baade Lærere og Studerende opdagede snart, at de kunde hente Belæring og Impulser fra Sam- taler med den unge Mekaniker, og hans Værksted blev et Yndlings- opholdssted for mange af dem. Af særlig Betydning for Watts store Opfindelse blev hans Bekendt- skab med Professoren Dr. Joseph Black, der bl. a. udførte grundlæg- gende Forsøg over Varmebindingen ved Smeltning af Is og Fordamp- ning af Vand, og med den unge Student John Robison, der først førte Watt ind paa Forsøg med Dampmaskinen. Robison, som senere blev en anset Videnskabsmand, har givet en Beskrivelse af sit første Besøg i Watts Værksted. Efter at have be- tragtet de smukt udførte Instrumenter, begyndte han en Samtale med Ejeren, i hvem han blot havde ventet at træffe en Mekaniker, men nu opdagede en Videnskabsmand. »Jeg var saa forfængelig at anse mig selv for temmelig dygtig i mit Yndlingsstudium (Matematik og teoretisk Mekanik), og blev ret forbløffet over, at Mr. Watt viste sig at være mig langt overlegen. Men hans egen store Interesse for disse Ting, bevirkede, at han gærne vilde tale med enhver, som havde samme Smag.«