Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

WATTS KARAKTER 15 Fra 1759 til 1763 var Robison borte paa Rejser. Under disse havde lian haft Lejlighed til at lære meget og gaa frem i Udvikling, og han mente ved sin Hjemkomst at staa mere paa lige Fod med Watt. Men Denne var gaaet endnu hurtigere frem og forbavsede Robison baade ved sine Kundskabers Dybde og ved deres vide Omraade. Han var ikke blot grundigt inde i de tekniske Videnskaber, men havde ogsaa studeret Oldtidskundskab, Naturhistorie, Sprog, Kritik og Kunst, og alt blev hos ham til Videnskab. »Naar man til hans overlegne Kunnen indenfor hans eget Felt føjer hans jævne aabne Karakter, er det let at forstaa, at han blev saa over- ordentlig afholdt af alle, der kom i Berøring med ham,« siger Robison om Watt. »Jeg har set en Del af Verden,« fortsætter han, »og jeg tør sige, at jeg aldrig har set noget andet Eksempel paa en saa almindelig og hjærtelig Hengivenhed overfor en Mand, hvis Overlegenhed alle enedes om at erkende. Men denne Overlegenhed skjultes under det elskværdigste Væsen og Mr. Watt var bestandig rede til at anerkende andres Fortjenester. Ofte var han den første til at tilskrive en Vens Opfindsomhed Ting, der i Virkeligheden var undfanget i hans egen Hjærne og blot bragt til Udførelse af andre. Jeg kan tale med om dette, da jeg har erfaret det mer end én Gang overfor mig selv.“ Medens Robison havde været borte, havde Watt forøvrigt udvidet sin Forretning. I Kompagni med en Mr. Craig havde han lejet en gun- stigere beliggende Butik, og Salget voksede efterhaanden saa stærkt, at Firmaet i 1764 havde 16 Mand i sin Tjeneste. Salget var da heller ikke indskrænket til Glasgow. Watt havde opfundet en Maskine til Perspektivtegning, og et anseligt Antal Eksemplarer af den gik til London og til Udlandet. I 1764 giftede Watt sig med sin Kusine Margaret Miller, efter at han var flyttet fra Universitetet til et Hus i Byen. Paa denne Tid. var lian allerede ret dybt inde i de Forsøg med Damp- maskinen, som skulde blive saa skæbnesvangre for hans Ro og Lykke. Allerede før Watt blev født, arbejdede der hist og her i Grube- distrikterne store grove og brændselsslugende Dampmaskiner af New- comens Konstruktion. Men først i Aaret 1750 var Dampmaskinen naaet til Skotland, og i Glasgows Nærhed fandtes der ikke noget saa- dant »Ildværk«, da Watt i 1759 blev ledet ind paa sine første Damp- maskinforsøg gennem en Samlale med Robison. Denne havde faaet den Idé, at man med Fordel kunde anvende Dampkraften til Driv- kraft for Køretøjer og meddelte Watt sine Planer derom. Tanken var i og for sig ret nærliggende, især for den, der kun havde hørt lidt om