Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
WATTS KARAKTER
15
Fra 1759 til 1763 var Robison borte paa Rejser. Under disse havde
lian haft Lejlighed til at lære meget og gaa frem i Udvikling, og han
mente ved sin Hjemkomst at staa mere paa lige Fod med Watt. Men
Denne var gaaet endnu hurtigere frem og forbavsede Robison baade
ved sine Kundskabers Dybde og ved deres vide Omraade. Han var
ikke blot grundigt inde i de tekniske Videnskaber, men havde ogsaa
studeret Oldtidskundskab, Naturhistorie, Sprog, Kritik og Kunst, og
alt blev hos ham til Videnskab.
»Naar man til hans overlegne Kunnen indenfor hans eget Felt føjer
hans jævne aabne Karakter, er det let at forstaa, at han blev saa over-
ordentlig afholdt af alle, der kom i Berøring med ham,« siger Robison
om Watt. »Jeg har set en Del af Verden,« fortsætter han, »og jeg tør
sige, at jeg aldrig har set noget andet Eksempel paa en saa almindelig
og hjærtelig Hengivenhed overfor en Mand, hvis Overlegenhed alle
enedes om at erkende. Men denne Overlegenhed skjultes under det
elskværdigste Væsen og Mr. Watt var bestandig rede til at anerkende
andres Fortjenester. Ofte var han den første til at tilskrive en Vens
Opfindsomhed Ting, der i Virkeligheden var undfanget i hans egen
Hjærne og blot bragt til Udførelse af andre. Jeg kan tale med om dette,
da jeg har erfaret det mer end én Gang overfor mig selv.“
Medens Robison havde været borte, havde Watt forøvrigt udvidet
sin Forretning. I Kompagni med en Mr. Craig havde han lejet en gun-
stigere beliggende Butik, og Salget voksede efterhaanden saa stærkt,
at Firmaet i 1764 havde 16 Mand i sin Tjeneste. Salget var da heller
ikke indskrænket til Glasgow. Watt havde opfundet en Maskine til
Perspektivtegning, og et anseligt Antal Eksemplarer af den gik til
London og til Udlandet.
I 1764 giftede Watt sig med sin Kusine Margaret Miller, efter at
han var flyttet fra Universitetet til et Hus i Byen.
Paa denne Tid. var lian allerede ret dybt inde i de Forsøg med Damp-
maskinen, som skulde blive saa skæbnesvangre for hans Ro og Lykke.
Allerede før Watt blev født, arbejdede der hist og her i Grube-
distrikterne store grove og brændselsslugende Dampmaskiner af New-
comens Konstruktion. Men først i Aaret 1750 var Dampmaskinen
naaet til Skotland, og i Glasgows Nærhed fandtes der ikke noget saa-
dant »Ildværk«, da Watt i 1759 blev ledet ind paa sine første Damp-
maskinforsøg gennem en Samlale med Robison. Denne havde faaet
den Idé, at man med Fordel kunde anvende Dampkraften til Driv-
kraft for Køretøjer og meddelte Watt sine Planer derom. Tanken var
i og for sig ret nærliggende, især for den, der kun havde hørt lidt om