Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
210
ISAMBARD KINGDOM BRUNEL
ikke slaar til, saa prøv et tyvebundtet; hvis Centner ikke kan gøre det,
saa prøv med Tons.«
Det lykkedes nu Claxton at faa Skibet beskyttet. Nogle Maaneder
efter blev det løftet, ført til Værftet og repareret. Det udførte se-
nere i lange Tider regelmæssige Rejser mellem Liverpool og Austra-
lien, men rigtignok for et andet Selskab, da »Great Western«-Selskabet
var blevet ruineret ved Ulykken.
Snart efter ledede Brunel Bygningen af store Skibe for »The Au-
stralian Mail Company«, og herunder modnedes den Tanke hos ham
at bygge et Kæmpeskib, der langt skulde overgaa alt, hvad man hid-
til havde kendt. Direktionen for »The Eastern Steam Navigation
Company« fik Interesse for Brunels dristige Plan, som lian nærmere
havde udarbejdet i Forening med Skibsbyggeren Scott Russell. Sel-
skabet besluttede at bygge et Skib som det planlagte, og efter grun-
dige Forberedelser og store Vanskeligheder med at skaffe de fornødne
Pengemidler fik Scott Russell, der havde paataget sig at bygge Skibs-
skroget, i Slutningen af 1853 Ordre til at lægge Haand. paa Værket.
Det var en overvældende Arbejdsbyrde og et frygteligt Ansvar,
Brunel havde taget paa sig, da han fik Eastern-Selskabet til at gøre
hans Fremtidsdrøm til Virkelighed.
»Aldrig har jeg kastet mig ind i noget,« skriver han i et Brev til
Direktionen, »hvortil jeg har viet saa megen Tid, saa mange Tanker
og saa meget Arbejde, og for hvilket jeg saa stærkt har sat min An-
'seelse paa Spil .... Aldrig har jeg begyndt et Værk, som i Følge dets
Natur i den Grad krævede, at det skulde betroes fuldstændig til min
personlige Ledelse og Kontrol.«
Hvad han vilde gøre, var saa at sige med et Kæmpetag at rykke
Skibsbygningskunsten Aartier frem i Tiden. Han saa ogsaa klart,
at han ikke kunde følge de gamle Stier; men det var rigtignok i høj
Grad efter hans Hjærte at træde nye. Gentagne Gange fremhæver
han, at man vel skal raadspørge dygtige og erfarne Mænd, men ikke
respektere gængse Meninger, ikke af Hensyn til dem lave noget Kom-
promis og gaa bort fra det, man anser for det bedste.
»Princippet for Konstruktionen af Skibet,« siger han i en af sine
mange Skrivelser, »er i Virkeligheden fuldstændig nyt, allerede ved den
Regel, jeg har slaaet fast og strængt vil holde mig til, at Materialet
altid kun skal anvendes paa det Sted og i det Forhold, som Hensynet
til Skibets Styrke kræver, aldrig blot for at lette Udførelsen af Bygge-
arbejdet. Ved den nuværende Jærnskibsbygning er Pladerne ikke pro-
portionerede efter den Styrke,, som udkræves af de forskellige Dele og
næsten 20 Procent af den. hele Vægt er anvendt til Vinkeljærn. o. desl.,