Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

ARBEJDET MED »GREAT EASTERN« 211 som kan være nyttigt eller bekvemt, idet man føjer det hele sammen til en stor Kasse, men er næsten unyttigt eller meget ilde anbragt, naar der ses hen til Bygværkets Styrke som et Skib betragtet. Dette daar lige Konstruktionsprincip forlanger jeg opgivet, og Følgen er, at hver Enkelthed maa overvejes og planlægges, som om der aldrig før var blevet bygget et Jærnskib. I Virkeligheden tror jeg, vi vilde komme meget hurtigere frem, om vi ikke stødte paa den gængse Praksis og de forudfattede Meninger om Sagen.« Naar Brunei med saa stor Energi krævede en rationel Anvendelse af Materialet, var det ikke just paa Grund af den Besparelse i Ma- terialudgifterne, herved kunde opnaas, men derimod paa Grund af Vægtbesparelsen, og den deraf følgende Forøgelse af Skibets Lade- evne. Foruden dette og meget andet, som var af direkte Betydning for Skibets økonomiske Udnyttelse, laa ogsaa alt, hvad der havde Be- tydning for Skibets Sikkerhed, ham stærkt paa Sinde. Først og frem- mest sørgede han for, at Skibet ved Inddeling i talrige vandtæt ad- skilte Rum og ved dobbelt Bund og dobbelte Skibssider helt op til Vandlinjen fik den bedst mulige Beskyttelse overfor Sammenstød eller Grundstødning; saaledes som Sikringen blev gennemført — vist- nok i det væsentlige efter Scott Russels Planer — kom Skibet langt nærmere Idealet, det synkefri Skib, end noget af Nutidens Passager- skibe. Brunei traf imidlertid tillige Foranstaltninger til Indførelse af særlig nøjagtige og meget hyppige astronomiske Iagttagelser, Ha- stighedsmaalinger, Lodninger og Bestemmelser af Vandtemperaturen i Isbjærgsegnene. Han hævdede i det hele taget med stor Styrke, at der til Ledelsen af en saadan Skibskæmpe nødvendig krævedes en helt anden Art af Sømandsskab end den, der havde udviklet sig paa Sejlskibene, og som endnu slet ikke havde afpasset sig efter Damp- skibenes Krav, og han advarede paa det kraftigste Direktionen mod at betro Skibet til en af den gamle Slags Kaptajner, der stolede paa sit personlige Instinkt og sine Folks Dygtighed og vilde finde det under sin Sømandsværdighed at navigere paa Grundlag af systematisk gen- nemførte Maalinger efter nye Metoder og med nye mekaniske Midler. Medens Brunei arbejdede ud fra disse Idealer, maatte hans Sel- skab kæmpe haardt med finansielle Vanskeligheder. I Begyndelsen af 1856 naaede disse et saadant Højdepunkt, at det blev nødvendigt at indstille Arbejdet. Det lykkedes ganske vist snart at faa det i Gang igen; men det maatte nu føres videre for Selskabets egen Regning. Disse økonomiske Vanskeligheder fik Brunei til at føle sit Ansvar endnu tungere, og de tvang ham til at slaa af paa mange Punkter. 14*