Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FRIEDRICH KÖNIG
Efter at England i det 18. Aarhundrede havde taget Førerskabet
i Teknikkens Verden, vedblev det gennem lange Tider at være Tek-
nikkens Hjemland. Ikke blot var gennem hundrede Aar det store
Flertal af banebrydende Opfindere og Ingeniører Englændere, men
tillige fik en stor Del af de øvrige deres Evner udviklede eller deres
Planer bragt i praktisk Form under Ophold i England. Dette gæl-
der saaledes om Amerikaneren. Robert Fulton, om Franskmanden
Marc Isambard Brunei, om Svenskeren. John Ericsson og ikke mindst
om Tyskeren Friedrich König, Opfinderen af Maskinj)ressen,
Cylinderpressen eller Hurtigpressen.
I et Brev til Bladet »Times« (8. Dec. 1814), der ved at indføre hans
Maskine havde bragt lians Sag til Sejr, skriver König herom bl. a.:
»Der er paa Kontinentet ingen Opmuntring at finde for et Foreta-
gende af denne Art. Da Patentsystemet, i den Form, hvori det eksi-
sterer i England, enten er ukendt eller ikke indført i Fastlandssta-
terne, er der ingen Drivfjeder for industriel Foretagsomhed. Opfin-
dere er i Almindelighed nødt til at tilbyde en eller anden Regering
deres Opfindelse og ansøge om Støtte til den. Jeg behøver næppe
at tilføje, at næsten aldrig naar en Opfindelse til Modenhed under
disse Omstændigheder. Det velkendte Faktum, at næsten, enhver
Opfindelse saa at sige maa tage sin Tilflugt i England, og blive bragt
til Fuldførelse dér, skønt Regeringen ikke giver Opfindere nogen Be-
skyttelse ud over den, som udspringer fra Lovenes Visdom, synes at
vise, at Kontinentet endnu har at lære af England, hvorledes man
bedst opmuntrer de mekaniske Kunster. Jeg har baaret min fulde
Part af de Skuffelser, der bliver Kontinentets Opfindere til Del, og
efter at jeg i lyskland og Rusland havde spildt henved to Aar paa
frugtesløse Forsøg, søgte jeg tilsidst til England.«
Man ser, at Königs Bedømmelse af den engelske Patentlovgivnings
Værdi er en ganske anden end I. K. Brunels; men lian skulde ganske