Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

214 ISÄMBARD KINGDOM BRUNEL nyttigste Resultat. Han gør ikke Brug af andre værdifulde Idéer, som allerede er patenterede eller taget i Brug, da hans eneste For- maal nu er at sikre sig en Eneret, ikke at indføre Forbedringer. Efter at have anvendt megen Tid og mange Penge, udtager han et Patent . . . . Naar dette er i Orden, og Opfindelsen offentliggjort, er Chan- cerne 100 eller 1000 mod 1 for, at det ikke er en Sixpence værd.« — For at Patentet skal være noget værd maa Opfindelsen nemlig, udvik- ler han videre, for det første være noget godt — bedre end det bedste af samme Slags, for det andet være virkelig ny, for det tredje ikke kræve Benyttelsen af en anden forud patenteret Opfindelse, for det fjerde tilfredsstille en tilstedeværende Trang eller Ønsker, som let kan vækkes, og for det femte være af en saadan Karakter, at der ©r Folk, som har Interesse af at tage Sagen, op og Midler til at føre den frem. — Værst er det dog, at det uendelige Antal Patenter, som er udtaget, hvert Øjeblik lægger sig hindrende i Vejen for Fremskridt paa Industriens Omraade. Saa meget rigtigt der end er baade i de her anførte og mange andre af de Betragtninger, han med stor Klarhed fremsætter om Sagen, turde det dog være tvivlsomt, om han har Ret i den Slutning, han drager, at Patenter bør afskaffes. Det var i det hele taget baade hans Styrke og hans Svaghed, at han var tilbøjelig til at føre sin Synsmaade ud i dens yderste Konsekvenser. Han var utvivlsomt en genial Ingeniør, en Mand, der saa videre end de fleste, og vidste hvad han vilde; men hans Tanker tog ofte en Flugt, som førte ham for højt over Jorden, og som det var farligt at følge ham paa. I sin Begejstring for det store, det nye, det fuldkomne kunde han let glemme sine Virkemidlers Begrænsning og undervurdere de Vanskeligheder, der maatte overvindes, de Udgifter, der krævedes, inden Maalet blev naaet.