Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
214
ISÄMBARD KINGDOM BRUNEL
nyttigste Resultat. Han gør ikke Brug af andre værdifulde Idéer,
som allerede er patenterede eller taget i Brug, da hans eneste For-
maal nu er at sikre sig en Eneret, ikke at indføre Forbedringer. Efter
at have anvendt megen Tid og mange Penge, udtager han et Patent
. . . . Naar dette er i Orden, og Opfindelsen offentliggjort, er Chan-
cerne 100 eller 1000 mod 1 for, at det ikke er en Sixpence værd.« —
For at Patentet skal være noget værd maa Opfindelsen nemlig, udvik-
ler han videre, for det første være noget godt — bedre end det bedste
af samme Slags, for det andet være virkelig ny, for det tredje ikke
kræve Benyttelsen af en anden forud patenteret Opfindelse, for det
fjerde tilfredsstille en tilstedeværende Trang eller Ønsker, som let
kan vækkes, og for det femte være af en saadan Karakter, at der ©r
Folk, som har Interesse af at tage Sagen, op og Midler til at føre den
frem. — Værst er det dog, at det uendelige Antal Patenter, som er
udtaget, hvert Øjeblik lægger sig hindrende i Vejen for Fremskridt
paa Industriens Omraade.
Saa meget rigtigt der end er baade i de her anførte og mange andre
af de Betragtninger, han med stor Klarhed fremsætter om Sagen, turde
det dog være tvivlsomt, om han har Ret i den Slutning, han drager,
at Patenter bør afskaffes.
Det var i det hele taget baade hans Styrke og hans Svaghed, at han
var tilbøjelig til at føre sin Synsmaade ud i dens yderste Konsekvenser.
Han var utvivlsomt en genial Ingeniør, en Mand, der saa videre end de
fleste, og vidste hvad han vilde; men hans Tanker tog ofte en Flugt,
som førte ham for højt over Jorden, og som det var farligt at følge
ham paa. I sin Begejstring for det store, det nye, det fuldkomne kunde
han let glemme sine Virkemidlers Begrænsning og undervurdere de
Vanskeligheder, der maatte overvindes, de Udgifter, der krævedes,
inden Maalet blev naaet.