Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

BRUNELS MENING OM PATENTER 213 ven af den Mand, der havde været hans Medbejler til Førstepladsen i Ingeniørverdenen, hans Konkurrent og Modstander i Jærnbanesager, Robert Stephenson. Som før sagt var der altid et godt personligt Forhold mellem disse to Mænd; et smukt Udslag gav deres Venskab sig den Gang det saa allermest betænkeligt ud med »Great Eastern«s Stabelafløbning og Brunels Ingeniørære stod paa Spil. Da kom Ste- phenson ham til Hjælp med sine gode Raad og sin Autoritet. En Dag opholdt han sig fra den tidlige Morgen paa Skibsværftet, og da han ved et Uheld faldt i Themsen og blev gennemvaad, vilde han. ikke en Gang skifte Tøj, men. blev uden Hensyn til sit Helbred hele den kolde Decemberdag til Ende ved at vandre om paa Værket for at gen- nemgaa alle de trufne Dispositioner med Brunei. Herved, paadrog han sig en Lungebetændelse, som han vel kom over, men som dog maaske satte sit Spor og gjorde ham mindre modstandskraftig mod den senere Sygdom. Hvad der i det foregaaende er nævnt, er langt fra alt, hvad Brunei har udrettet. Der kunde endnu anføres mange Ingeniørarbejder __ særlig ved Havne — og forskellige Opfindelser. Af disse er der imid- lertid ingen, lian har taget Patent paa. Han var nemlig en afgjort Modstander af Patenter. I en Skrivelse til en Parlamentskomniis- sion, der var nedsat til Revision af Patentloven, hævder han mød stor Styrke som Resultat af sin omfattende Erfaring — bl. a. fra Arbejdet med Faderens Opfindelser — at Patentvæsenet er til større Skade end Gavn, ikke blot for det almene Vel, men ogsaa for Opfinderne. Han siger herom bl. a.: »Som det nu er ordnet, drømmer en Mand, som har opfundet noget, straks om et Patent og om den Formue, han kan erhverve ved det. Hvis han er rig, mister han sine Penge, men forøvrigt sker der ikke stor Skade; men dersom han er en Arbejder og en fattig Mand, spe- kulerer han dels paa at skaffe Penge til Udførelse af den planlagte Maskine, dels paa at fremstille den i al Hemmelighed. Han spørger ikke sine Kammerater eller Folk, der har haft med lignende Ting at gøre, om det, han har fundet paa, har været prøvet før, hvorfor der ikke er blevet noget ud af det, hvilke Vanskeligheder der er ved Sagen, eller — hvad der er mest sandsynligt — noget endnu bedre allerede er kendt og blot venter paa at finde Anvendelse. I 9 af 10 Tilfælde sætter han sin Tid og sine Penge ind paa sin Idé i Stedet for at tage sig af den Virksomhed, han har med at gøre. Idet han udvikler sin Idé videre, er alle lians Tanker rettede paa at gøre den forskellig fra, livad han tilfældigvis ved om andre lignende Idéer, saa at han kan faa den patenteret, i Stedet for hæderligt at stræbe efter at naa det