Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

JOHN ROEBUCK 19 o. desk Han opnaaede hurtigt stor Dygtighed paa dette Omraade og fik meget Arbejde — efterhaanden ogsaa egentligt Ingeniørarbejde. Men hverken den tidligere Forretning eller hans nye Virksomhed kunde indbringe ham tilnærmelsesvis, hvad Forsøgene krævede. Hans gode Ven Professor Joseph Black laante ham betydelige Summer; men hvad han kunde skaffe, strakte ikke til i Længden, og Watt følte Gælden som en Møllesten, der hængte om hans Hals. Det lykkedes imidlertid Black at vække Interesse for Watt og hans Opfindelse hos en stor Jærnværks- og Kulmineejer, Dr. John Roe- buck. Denne Mand var selv en Opfinder og tillige en meget foretagsom Industridrivende, der fuld af Iver og Mod slog ind paa nye Baner. Han var født 1718 i Sheffield som Søn af en Knivfabrikant. Efter at have uddannet sig til Læge nedsatte han sig som saadan i Birming- ham; men i et kemisk Laboratorium tilbragte han ni sin Fritid med Eksperimenter, der i Tidens Løb førte til store Resultater. Til Gavn for Birminghams Industri opfandt han nye Metoder til Rensning af Sølv og Guld og Fremstilling af forskellige Kemikalier. Af disse Op- findelser har i det mindste én, nemlig Indførelsen af større »Blykamre« i Stedet for mindre Glaskar i Svovlsyrefabrikationen, faaet stor og varig Betydning. Roebuck oprettede i 1749 i Skotland en Svovlsyre- fabrik, som trivedes udmærket. Han kunde imidlertid ikke slaa sig til Ro, men satte stadig nye Foretagender i Gang. I samme Egn som Svovlsyrefabrikken grundlagde han en Pottemagerindustri, som har holdt sig gennem Tiderne. Endvidere lagde han Grunden til Skotlands Jærnindustri, idet han 1760 ved Carronfloden nogle faa Mil fra Glas- gow oprettede det første skotske Jærnværk. Han arbejdede her med stor Iver paa at forbedre Fremgangsmaaderne og at udvide Virksom- heden. For at skaffe god Kultilførsel til Jærnværket begyndte han Kulminedrift i Nærheden. For at faa Vandet fjærnet fra Minerne be- høvede han kraftige Pumpemaskiner; men det viste sig, at Newcomens Dampmaskiner kun gjorde daarlig Fyldest. Herved var Roebuck da kommet til det Punkt, hvor hans og Watts Interesser mødtes i ydre Henseende, og man skulde mene, at Watt maatte brænde af Iver efter at komme i Forbindelse med denne Mand, som baade havde Penge, levende Interesse for tekniske Fremskridt, Værker og Arbejdere, som kunde fremme Arbejdets Udførelse, og endelig direkte Trang til en bedre Dampmaskine. Men medens Roe- buck hurtigt blev Fyr og Flamme for Sagen, synes det mærkeligt nok, som om Watt holdt sig forsigtig tilbage. Skønt han allerede i 17G5 2*