Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

20 JAMES WATT fik Opfordring til sammen med Black at besøge Roebuck paa hans Ejendom Kinneil, opnaaede han først i 1768 at aflægge et saadant Besøg. Om end Vejen var lang og besværlig og Watt var stærkt op- taget og ofte plaget af Sygdom, var det dog en Rejse, som han let maatte have kunnet udføre, om han for Alvor havde villet; vi ved, at han i Anledning af et stort Kanalprojekt, han havde, med at gøre, i 1767 rejste til London. Maaske har Watt frygtet for, at han ikke tilstrække- ligt vilde kunne hævde sin Selvstændighed overfor den mægtige Mand, navnlig saa længe han følte sig trykket af sine Forsøgsapparaters store Ufuldkommenhed. Hertil kan det have bidraget, at Roebuck til at begynde med stillede sig noget tvivlende overfor det, der var Sagens Kærne, og under den Korrespondance, de indledede, opfordrede Watt til at prøve helt andre Metoder. Skønt Watt klart saa, at Roebucks Forslag ikke duede, lod han sig dog bevæge til at udføre Forsøg i den paagældende Retning; da Forsøgene mislykkedes, indrømmede Roe- buck dog sin Fejltagelse. Paa Afstand stod de imidlertid stadig i Forbindelse med hinanden. Watt fik en Cylinder støbt og andet Arbejde udført paa Carronværket, og til Trods for, at Resultaterne stadig var utilfredsstillende, fik Roe- buck en saadan Tiltro til Sagen, at han i 1767 sluttede en Overens- komst med Watt om Samarbejde. Roebuck paatog sig at betale Watts Gæld, der var løbet op til ca. 20 000 Kr., give ham Midler til at fort- sætte Forsøgene og til at udtage et Patent; til Gengæld skulde Roe- buck have to Tredjedel af Ejendomsretten til Opfindelsen. Tidlig i det næste Aar fik Watt endelig fuldendt en Forsøgsmaskine, som han var nogenlunde tilfreds med. For første Gang i lange Tider kunde han føle sig let om Hjærtet og fri i Sindet. Hans tunge Gældsbyrde var væltet af, og det syntes at lysne for hans Opfindelse. Og nu endelig tog han den Beslutning at besøge Roebuck i Kinneil. Ret længe kunde Watt dog ikke se Solen mellem Skyerne. For at opnaa et Patent paa Opfindelsen rejste han til London, og her tog den langsomme Forretningsgang i de offentlige Kontorer, de høje Afgifter, der krævedes, m. m. snart Modet fra ham. Hans Hustru fik et meget nedtrykt Brev, hvorpaa hun svarede: »Jeg beder Dig om ikke at tage Dig nær, om det ikke gaar efter Ønske. Hvis det ikke gaar med Maskinen, saa er der noget andet, som gaar. Tab blot aldrig Mo- det!« I Begyndelsen af 1769 fik han imidlertid bevilget sin Patent- ansøgning. I denne nævnes der en Række forskellige Muligheder for Dampmaskinens Udformning under forskellige Forhold, og den vidner