Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

besværligheder og skuffelser 21 om, hvor grundigt Watt havde gennemtænkt Sagen, og hvor vidt hans Planer spændte. Med selve Opfindelsen gik det kun daarligt. Udførelsen af en større Maskine voldte ny Vanskeligheder, og Watts Haab og Mod var til Tider meget langt nede. Han plagedes af Ængstelse for sin Families remtid og turde af den Grund ikke sætte alt andet til Side for Ma- skinens Skyld. Men denne var alligevel aldrig ude af hans Tanker, og han pmtes ligesaa meget af Frygten for, at Fejlslag paa dette 6m- raade skulde bringe Roebuck Tab. Denne selv havde et ganske ander- ledes lyst Sind, og han søgte stadig at opmuntre Watt. Roebucks Hu- stru sagde en Gang til Robison: »James er en sær Fyr, og uden min Mand vilde han have opgivet sin Opfindelse.« Under Arbejdet med den ny Maskine fandt Watt til Roebucks Fortvivlelse stadig paa nye Ting, som skulde prøves grundigt i den Tid, han havde tilovers fra sine private Forretninger, og det hjalp kun lidt, at Roebuck skyndede paa; thi Watt kunde aldrig blive staa- ende ved det daarlige og mangelfulde, naar han saa en Mulighed for at gøre det bedre. Roebucks Iver efter hurtigt at faa Resultater, udsprang for en stor Del fra en Følelse af, at Grunden begyndte at vakle under ham Særlig Kulminerne slugte stadig flere og flere Penge, og Gælden var ved at vokse ham over Hovedet. Dampmaskinen kom rimeligvis til at staa for ham som en Redningsplanke, der kunde holde ham oven Vande. Blev den færdig og svarede den til Forventningerne, vilde han ikke blot kunne udpumpe de vandfyldte Miner, men ogsaa faa ny Kre- dit og derefter vinde Rigdom ved den. Men alle Forhaabninger af denne Art faldt til Jorden. Under Watts Opsyn blev Maskinen bygget i et ensomt Udhus ved ECinneil; men Watt saa, at Delene langt fra var udført tilfredsstillende. Da Maskinens Fuldførelse i September 1769 nærmede sig, holdt hans Frygt for den kommende Dom ham vaagen om Nætterne. Frygten viste sig desværre vel begrundet. Maskinen arbejdede kun daarligt. Den store Cylinder, der var 45 Centimeter i Tværmaal og beregnet for et Stempelslag af halvanden Meters Længde var faldet højst uhel- digt ud. Hvor meget han end arbejdede paa at holde Stemplet tæt ved Kork, fedtede Klude, gamle Hatte, Papir, Hestegødning og andre Tmg, kunde Dampen dog stadig slippe forbi det paa Grund af de store Ujævnheder i Cylinderens Inderflade. Efterhaanden blev det mere og mere klart, at det Arbejde, der kunde udføres paa Carronværket, var for ufuldkomment for Watts Formaal.