Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

OVERENSKOMST MED BOULTON 29 jeg mig Ret til at give mit onde Lune Luft, naar jeg er i det Humør.« Man ser, at Watt selv meget godt kendte sin svage Side. Forhandlingerne strandede imidlertid denne Gang ligesom ved andre Lejligheder. En afgørende Hindring blev det paa et Tidspunkt (1769), at Roebuck kun vilde give Boulton Salgsretten til Maskinen for tre af Englands Provinser. Boulton skrev derom til Watt bl. a.: »Jeg finder det ikke Umagen værd at lave Maskiner blot for tre Pro- vinser; men jeg finder det Umagen værd at lave Maskiner for hele Ver- den.« Samtidig udviklede han for Watt sin stort tænkte Plan om Op- rettelsen af en særlig Fabrik for Dampmaskiner, hvortil man skulde skaffe Arbejdere og Værktøj af første Klasse og derved blive i Stand til at udføre Arbejde, der forholdt sig til det, hvormed Watt nu maatte nøjes, som Instrumentmagerens til Grovsmedens. Naar et saadant Ideal en Gang var holdt frem for Watts Øjne, maa det have været dobbelt haardt for ham at se alle sine Planer strande, alle sine kloge Tanker gjort unyttige paa Grund af slet udført Arbejde. Men Vejen til Birmingham var foreløbig spærret for ham, og fem kostbare Aar gik hen, uden at han høstede andet end Ærgrelser og Gæld. Først med Roebucks Fald ryddedes Hindringen bort. Roebuck skyldte Boulton 20 000 Kr., og da der skulde afholdes en Kreditorforsamling, gav Boulton Watt uindskrænket Fuldmagt til at repræsentere Firmaet: »Hvad De end siger, gør eller skriver under paa i min og min Kompagnons Interesse,« skrev han, »skal være saa bin- dende, som om jeg selv havde gjort det. Og hvad De i dette Tilfælde vil gøre vedrørende Deres egen Sag, gør blot det uden Hensyn til mig, og glem ikke at give mig Meddelelse om alle Deres Udgifter, saa at jeg med Tak kan tilbagebetale dem.« Under Sagens videre Forløb tilbød Boulton at overtage Roebucks Totredjedelspart i Dampmaskinen som Betaling for de 20 000. De andre Kreditorer gik med stor Beredvillighed ind herpaa, da de, som Watt udtrykkelig fremhævede overfor Boulton, ikke mente, at Pa- tentet var en Øre værd. Ogsaa Boulton selv var nu efter de mange fejlslagne Forsøg mindre tillidsfuld overfor Dampmaskinen end tidligere. »Den er nu en Skygge; den er kun til som et Ideal,« skrev han, »og det vil koste Tid og Penge at virkeliggøre det.« For Øjeblikket havde han paa Grund af den endnu vedvarende Handelskrise, der tog hans Tanker og baandlagde hans Kapital kun lidt af Tid og Penge at ofre; men han var villig til at prøve, om det kunde gaa. Saa snart Sagen var bragt i Orden, lod Watt Forsøgsmaskinen