Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

30 JAMES WATT i Kinneil skille ad og sende til Birmingham. Efter at have afsluttet sine Ingeniørarbejder rejste han selv i Maj 1774 til Birmingham og slog sig ned der, og dermed begynder det gennem en lang Aarrække fortsatte nøjere Samarbejde mellem ham og Boulton. Man kunde vanskelig finde to Mænd, der samtidig var saa forskel- lige og udfyldte hinanden, saa godt. Watt var paa én Gang den grundige Videnskabsmand, som fordybede sig i Sagerne og trængte ind til deres Kærne, den opfindsomme Tekniker, der stadig fandt nye Midler til at betvinge Naturen, og den dygtige Haandværker, som behændigt og nøjagtigt kunde udføre Modeller o. desl. Men i Forholdet til Mennesker kom han til kort. Dette er ikke saaledes at forstaa, at han var menneskesky eller menneskefjendsk og uden Interesse for det menneskelige; i Samtaler og Korrespondancer med sine Venner kunde han være i rigt Maal baade givende og modtagende. Men han forstod ikke den Kunst at lade andre arbejde for sig, at bære over med deres Fejl og faa dem sat i Trit. Forretninger hadede han, som vi har set, og hans pirrelige Sind kunde bringes ud af Ligevægt ved den mind- ste Modgang. Boulton var derimod en stærk og ligevægtig Personlighed; selv naar Stormen tog haardest fat i hans Skude, stod han støt og urokke- lig, beroligende andre, som tabte Modet. Han havde et hurtigt og sik- kert Blik for Mennesker. I Watt havde han straks erkendt ikke blot den geniale Opfinder, men ogsaa den alvorligt arbejdende, paalidelige og beskedne Mand, som det var værd at have baade til Medarbejder og Ven. Sin Arbejderhær forstod han at udvælge og at opdrage med taalmodig Forstaaelse af, at det ikke kunde blive fuldkomment straks. Og Boulton elskede Forretningsvirksomheden ikke for den Vinding, den bragte ham — i saa Fald vilde han have disponeret meget forsig- tigere; men fordi den gav ham Lejlighed til at udfolde sit sjældne Or- ganisationstalent. Det fortælles, at han fra sit Kontor i Sohof abrikken kunde høre, naar der var den mindste Standsning eller Uorden i Ma- skineriet et eller andet Sted i det store Anlæg, og da straks sendte en Mand til det paagældende Sted. Det var dog ikke blot hans højt ud- viklede Sans saa vel for de mange Enkeltheder som for deres Sammen- spil, der gjorde ham til den store Forretningsmand, men fuldt saa meget hans Fantasi, der bragte ham til at se vidt ud over Verden og langt ind i Fremtiden, og hans Mod til at føre dristige Planer ud i Livet. Det viste sig hurtigt, at Overflytningen fra Roebuck til Boulton var til stor Fordel for Sagens videre Udvikling. Da Maskinen fra Kin- neil — Belzebub kaldtes den — var blevet opbygget paany i Soho