Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

FORLÆNGELSE AF PATENTET 31 under Medvirkning af de dygtigere Mekanikere her, viste det sig, at den arbejdede meget bedre end tidligere, og den kunde tages i prak- tisk Brug paa den før omtalte Maade. Tillige vakte Efterretningen om, at Boulton havde taget sig af Sagen, hos Mineejere og andre ny Tillid til Watts allerede meget omtalte Opfindelse. Der indløb nu tal- rige Forespørgsler fra Minedistrikter, særlig fra Cornwalls Kobber- miner. Her truedes mange Virksomheder med Ruin, fordi de New- comenmaskiner, som skulde udpumpe Vandet af Gruberne, der stadig maatte føres dybere og dybere ned, ikke længere kunde strække til, eller i alt Fald slugte urimelige Mængder af Kul. Boulton tøvede ikke desmindre med at udføre sin tidligere om- talte Plan om Oprettelse af en særlig Fabrik for Dampmaskiner. Af de 14 Aar, hvorpaa Watts Patent lød, var der nu kun de 8 tilbage, og han kunde indse, at der selv i bedste Fald vilde gaa flere af disse hen med Forsøg, Indarbejdelse at de nye Maskiner og andre lidet ind- bringende Virksomhed. Naar han saa kunde risikere, at der snart efter, at Høsten var begyndt, kom andre og høstede med paa den Mark, han og Watt havde pløjet og tilsaaet, syntes det betænkeligt at sætte store Kapitaler i Foretagendet. Der var allerede flere Opfindere i Gang med Forsøg paa at omgaa Patentet, og en af Carronværkets Arbejdere havde stjaalet Arbejdstegningerne til Kinneil-Maskinen og solgt dem. Han besluttede derfor at forsøge paa at faa Patentet forlænget, og Watt rejste i den Anledning til London. Dr. Small havde forfattet Watts Ansøgning om en saadan For- længelse, og det var paatænkt at optage ham i Kompagniskabet; men han døde, medens Watt var i London. Tabet af denne Ven var haardt baade for Watt og Boulton. Denne saa sig pludselig ogsaa i Fare for at miste Watt. Gennem Anbefaling fra sin Ven Robison, der var blevet Lærer i Matematik i den russiske Marine, fik Watt nemlig et Tilbud fra den russiske Regering om en Stilling paa 18 000 Kr. om Aaret. Man kan forstaa, at dette maatte være fristende for Watt, som ved sin Ingeniørvirksomhed kun. havde tjent noget som 1800 Kr. i et Aar, og som stadig stod med en uvis Fremtid foran sig; men bl. a. fordi han frygtede det russiske Klima, besluttede han at afvente Ansøgningens Skæbne. Til Trods for stærk Modstand fra Mineejere, der ønskede Damp- maskinen frigivet, vedtog Parlamentet i Foraaret 1775 en Lov, hvor- ved Patentet fik Gyldighed til Aar 1800. Til Forsvar overfor dem, der vilde betegne den søgte Bevilling som et Monopol, havde Watt ladet omdele en Skrivelse til Underhusets Medlemmer; den sidste Del