Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

ØRSTED OG HJORTH 337 kommet til Kræfter foretog lian en Englandsrejse, der skulde blive af megen Betydning. Allerede i 1842 havde han omgaaedes med Planer om at gøre den elektriske Kraft brugbar og havde skitseret en Maskine, bestaaende af en faststaaende Krans 'af Magneter, hvis Poler vendte mod Polerne af en bevægelig Krans’s Magneter. Skitsen blev deponeret i det kgl. Videnskabernes Selskab, men baade Skitsen og den tilhørende For- klaring er meget ufuldstændige. I April Maaned 1848 indgav han et Andragende til Regeringen om en Rejseunderstøttelse paa 200 Rdl. for at kunne gøre ovennævnte Rejse til England og der. faa udført en af ham udtænkt »elektromagnetisk Ma- skine«. Efter de Tiders Sprogbrug betegner dette en ved Elektricitet dreven Maskine, en Elektromotor. Et »magnetoelektrisk Batteri« eller »tørt Batteri« betegner derimod en Maskine til Fremstilling af Elek- tricitet. Hjorth havde bemærket, at i et Stykke Jærn, der omkredses af en elektrisk Strøm, vil Magnetismen kun til en vis Grad vokse med Strømmens Styrke; der kommer et Mætningspunkt for Jærnet. Naar dette er naaet, hjælper det ikke at forøge Strømstyrken, Magnetismen vokser ikke for det. Paa Grundlag af denne Iagttagelse havde Hjorth konstrueret sin elektromagnetiske Maskine, men Indretningen af den havde han kun betroet til Professorerne Ørsted og Forchhammer. I den Erklæring, som (Jisse to Professorer maatte afgive til Kommerce- kollegiet i Anledning af Hjorths Ansøgning, tager de mærkværdig nok Afstand fra Hjorths ovennævnte Iagttagelse, der — som det nu vil være enhvxer bekjendt — har vist sig at holde Stik. Dog tilraadede disse Professorer Bevillingen af Hjorths Ansøgning med følgende af Ørsted affattede, frisindede Motivering: »Hvad Ansøgerens ny elektro- magnetiske Maskine angaar, da maa vi erklære, at dette er ret sindrigt, endskønt vi ikke finder os overbevist om, at den vil frembringe ud- mærkede Virkninger, vil vi dog anse det for nyttigt, at en arbejdende Model udførtes. Ansøgeren, som i saa mange Aar har arbejdet for denne Sag, kunde maaske ved at faa en saadan Model i Virksomhed endnu paafinde noget, der kunde bringe ham Maalet nærmere. Den ufortrødne Iver har ofte ført til et Maal, hvis Opnaaelse i Førstningen søgtes ved Midler, som Videnskaben maatte erklære for aldeles utilstrækkelige, men til hvilket man under det fortsatte Arbejde fandt ganske andre, af Opfinderen selv tidligere ikke anede Hjælpemidler. Forsaavidt den ansøgte Sum af 200 Rd. er saa liden, synes det os da, at Bevillingen vil kunne tilraades. Vi kunne dog ikke tilbageholde den Bemærkning, Opfindernes Liv. I. 22