Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

DET FØRSTE AF 1400 PATENTER 27 Parlament udføres i et Minut, idet hver Medlem paa sin Plads fik an- bragt to Knapper svarende til henholdsvis Ja og Nej og blot behøvede at trykke paa en af dem; herved tilvejebragtes straks ad elektrisk Vej fuldstændige Lister over Stemmernes Fordeling. Saaledes vilde man slippe for al den Tidsspilde, som foraarsagedes af Navneopraab. Edi- son havde været saa naiv at tro, at Landets Repræsentanter vilde hilse denne Simplificering med Glæde; men til sin Skuffelse opdagede han, at Simpelheden netop var en afgørende Hindring, for Opfindelsens Indførelse, da intet Parti, der blot kunde vente at komme i Mindre- tal, vilde fraskrive sig Retten til at trække Tiden ud ved Obstruktion af forskellig Art. Senere forstod lian bedre at afpasse sine Opfindelser efter, hvad der virkelig var Brug for. Paa selve Telegraf stationen søgte han at dræbe de Kakerlaker, hvoraf der vrimlede ved hans Plads, med en elektrisk Fælde af samme Slags som den, han tidligere havde anvendt mod Rotterne i Cincinnati. Hans Paafund vakte Opsigt og blev omtalt i Bladene; men Telegraf- bestyreren fik ham til at fjærne Fælden. Samtidig beskæftigede han sig imidlertid med mere betydnings- fulde Ting. I New York var der kort i Forvejen blevet indført »Børs- telegrafer«, hvorved de vekslende Kurser paa Guld og vigtige Papirer ad elektrisk Vej blev fremvist paa en »Indikator« eller trykt paa Papir- strimler hos Vekselerere, der ved Ledninger fik deres Kontorer sat i Forbindelse med en. Central. Der var to konkurrerende Selskaber, hvoraf det ene, »Guld-Indikator-Kompagniet«, udnyttede den af Dr. Laws op- fundne Guld-Indikator, medens det andet virkede med E. A. Collahans Børstrykker. Rygtet om de uhyre Summer, der var nedlagt i disse Fore- tagender, og de store Indtægter, de gav, havde bragt ærgærrige Tele- grafister o. a. til at forsøge paa at konstruere nye Børstelegrafer. Edison tog ogsaa denne Sag op, og han fik virkelig udført et Anlæg med 30 40 Abonnenter i Boston. Samtidig konstruerede lian en simpel Visertele- graf, hvorved to Forretninger kunde sættes i Forbindelse med hinanden og udveksle Meddelelser. Han anlagde disse Forbindelseslinjer meget billigt, idet han uden, videre, ligesom Western Union-Telegrafselskabet anvendte Hustagene til Befæstelse af Ledningerne. »Det faldt mig ikke ind at bede Ejerne om Tilladelse dertil,« siger Edison. »Vi henvendte os blot i en Forretning el. desl. i Huset og sagde, at vi var Telegraffolk og gærne vilde have Adgang til Ledningstraadene paa Taget, og det var der aldrig noget i Vejen for.« Edison arbejdede tillige paa en. Duplextelegraf, d. v. s. en Anord- ning, hvorved to Telegrammer kunde sendes samtidig gennem samme