Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
THOMAS ALVA EDISON
Ledningstraad. Til Fremme af denne Opfindelse fik han et Laan paa
3000 Kr., og efterat han havde opgivet sin Stilling ved Western Union
rejste han til New York. Her havde han noget tidligere aflagt et Be-
søg for at sælge sin Børstelegraf, men det var ikke lykkedes ham, og
hvad Duplextelegrafen angik, var et foreløbigt Forsøg paa en Telegraf-
linje faldet uheldigt ud. Udsigterne syntes saaledes ikke meget lyse,
da Edison i 1869 fra en Damper gik i Land i New York. I Boston havde
han foruden sine Bøger, Instrumenter og andre lidet værdifulde Ejen-
dele efterladt en betydelig Gæld, og i Lommen havde han efter at have
betalt sin Billet ikke Penge nok til at faa sig et Maaltid Mad, men maatte
laane det nødvendigste hos en Bekendt.
Han søgte en Plads som Telegrafist hos Western Union i New York,
og mens han ventede paa Besked, fik han Lov at opholde sig i Guld-
Indikator Kompagniets Bygning. Her benyttede han Lejligheden, til
at studere Apparaterne, hvad der naturligvis havde den allerstørste
Interesse for den unge Mand, der som nævnt selv havde opfundet en
Børstrykker.
Mens han opholdt sig her, kastede Lykkens Gudinde pludselig sin
Kærlighed paa ham og skænkede ham det lille tilfældige Held, som
skulde til, for at hans Snille, Dygtighed og Flid kunde faa sin Beløn-
ning. Hvad der skete, har lian selv fortalt paa følgende Maade:
»Da jeg den tredje Dag efter min Ankomst sad i Selskabets Kontor,
gik det sammensatte Centralapparat, hvorfra Strømmen udgik til alle
Ledningerne, pludselig i Staa med et Brag. Et Øjeblik efter var Kon-
toret og den lange Gang foran det overfyldt af en Skare Drenge, som
over 300 i Tallet kom styrtende til fra alle Gadens Veksellerere, fo’r
op ad Trapperne og raabte i Munden paa hinanden, at den og den Led-
ning var i Uorden og øjeblikkelig skulde gøres i Stand. Det var en ren
Heksekedel, og den. inspektionshavende tabte fuldstændig Fatningen,
saa at han ikke kunde gøre Brug af sit Kendskab til Centralapparatet.
Jeg gik hen til det, undersøgte det nøje og opdagede, hvad der var i
Vejen. En af de utallige Kontaktfjedre var brækket og havde ved at
falde ned mellem to Tandhjul stoppet Apparatet. Da jeg vilde hen
og fortælle den inspektionshavende, bvad der var i Vejen, viste Dr.
Laws sig paa Scenen i den højeste Grad af Ophidselse. Han spurgte,
hvad der var sket med Apparatet, men Manden kunde ikke faa et Ord
frem. Saa bemærkede jeg, at jeg havde fundet Aarsagen til Stansnin-
gen. »Bring det i Orden! Hurtigt! Hurtigt!« sagde Laws. Jeg fjærnede Fje-
deren og bragte Kontakthjulene i Nulstillingen. Nu blev alle Linje-,