Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

 KVADRUPLEXEN OG MIMEOGRAFEN 35 dagede Rigmændene ikke Manglerne ved Telegraferingen og han fik udbetalt 5000 Dollars for en Part af Patentretten. Noget efter solgte han Resten af sine Rettigheder til Stormillionæren Jay Gould for 30 000 Dollars. Baade hans automatiske System og Kvadruplexen blev brugt som Vaaben i Kampen mellem store konkurrerende Selskaber, og Forhol- dene var saa indviklede, at Dommeren i den Proces, Sagen gav Anled- ning til, ikke var i Stand til at afgive nogen Kendelse. Han blev gal nogle Maaneder efter fortæller Edison. Resultatet var imidlertid, at Brugen af det automatiske System blev indstillet, og Patentejerne nar- ret for uhyre Summer, der var stillet dem i Udsigt. Derimod blev Kva- druplexsystemet anvendt med gode Resultater. I disse Aar havde Edison ogsaa syslet med andre Opfindelser. Bl. a. udarbejdede han et System for Tilkaldelse af Vagtmandskab eller Politi i Tilfælde af Indbrud el. desl. Endvidere passerede den ameri- kanske Skrivemaskine paa Vejen fra Opfinderen Sholes, der blot havde fremstillet en meget ufuldkommen Maskine af Træ, til Reming- tonfabrikken, der førte Maskinen i fuldkommen Stand ud i Livet, gen- nem Hænderne paa Edison, der bidrog meget til dens Udvikling. 1 denne Sammenhæng kan ogsaa nævnes den saakaldte »Mimeograf« til Fremstilling af mange Kopier af Breve. Idet man med en Stift skriver paa en særlig Slags præpareret Papir, der lægges hen ovre en ru Staal- plade med talrige fine skarpe Kanter eller Spidser, opstaar der fine Huller i Papiret, hvor Stiften føres, og gennem denne Hulskrift kan Farve da overføres paa hvide Ark og fremkalde Skriften her. Denne Metode har faaet en vid Udbredelse Verden over og er blevet tilpasset til Brug i Skrivemaskiner. Til Fremstilling af en Kopierings-Hulskrift opfandt Edison senere »Motorpenne«, hvor en spids Stift af en pneu- matisk eller elektrisk Motor blev bragt til at hoppe hurtigt og og ned. Telefonen og Fonografen. Allerede ved de Opfindelser, som er omtalt i det foregaaende var Edison blevet en berømt Mand i Amerika. Men disse Opfindelser var dog endnu kun Edisons Svendestykker; de, der skulde gøre ham til Verdensmesteren blandt Opfindere, stod endnu tilbage. Det var da han fra Telegrafen gik over til Telefonen, at der be- gyndte en ny og større Tid for hans Opfinder virksomhed. Det er ikke Edison, men Graham Bell, der maa nævnes som Te- lefonens Opfinder, men Edison bidrog i høj Grad til at muliggøre dens 3*