Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

FONOGRAFEN 39 Om Opfindelsen af Fonografen fortælles det ofte, at den foranledi- gedes ved, at en Stift der var anbragt paa en udspændt Hinde prikkede Edison i Fingeren, da han talte mod Hinden. Men selv om en saadan Iagttagelse har spillet med ind ved Opfindelsen, gav den dog næppe den første Anledning til Tanken. Det er jo tidligere nævnt, at Spiren til Fonografen laa i en af de Opfindelser, fra Edisons Telegrafist-tid, for hvilke han fik Utak til Løn, nemlig hans Apparat til Optagelse af hur- tige Pressetelegrammer og langsommere Gengivelse af dem (S. 21). Dette Apparat anvendte han mange Aar senere til Overføring af Tele- grammer fra en Ledning til en anden, enten samtidig med den oprin- delige Telegrafering eller efter et længere eller kortere Tidsrum. Edison har selv givet nedenstaaende Skildring af, hvorledes han fra Forsøg hermed, førtes til Opfindelsen af Fonografen, hvis Grundprincip an- tages bekendt (se Opfindelsernes Bog). »Jeg eksperimenterede,« siger han, »med en automatisk Metode til at registrere Telegramtegn paa en Papirskive anbragt paa en rote- rende Plade — ganske ligesom i en Pladefonograf. Pladen havde en spiralformet Fure i Overfladen ligesom fonograf pladen. En Elektro- magnet med en Stift befæstet til en bevægelig Arm førtes hen over Skiven, og enhver Telegraf strøm, der gik gennem Elektromagneten, bragte Stiftens Spids til at trykke en Fordybning i Papirskiven paa Pladen. Dersom Skiven blev taget bort fra Mekanismen og anbragt paa en anden lignende Mekanisme med en Stift paa en Strømslutter- arm, vilde de i Skiven registrerede Telegraftegn sende Strømme som de oprindelige ud i en anden Ledning. Den sædvanlige Telegraferings- hastighed er 35 til 40 Ord i Minuttet, men ved denne Mekanisme kunde der udsendes flere hundrede Ord.« »Fra mine Forsøg med Telefonen var jeg kendt med en udspændt Membrans Evne til at bringes i Bevægelse af Lydsvingninger, og jeg havde lavet et lille Legetøj, hvori en til en Membran befæstet Pal, der greb ind i et Palhjul, satte dette i Omdrejning, naar man sang eller raabte mod Membranen; idet Hjulet ved nogle Mellemled var sat i Forbindelse med en lille Figur, der forestillede en Brændesaver, kunde man ved Sangen faa denne til at save. Jeg sluttede nu heraf, at dersom jeg paa passende Maade kunde faa Membranens Bevægelser til at re- gistrere sig selv, saa kunde jeg ogsaa faa denne Registratoi til paany at frembringe de Bevægelser, der oprindelig var meddelt Membianen af Stemmen. Det vilde da være muligt at fæstne og genfrembringe den menneskelige Stemme.« »I Stedet for at bruge en Plade, planlagde jeg en lille Maskine med