Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

BRYDERIER MED ARBEJDERNE 37 og Blæksorter og konstruerede en Kopipresse. Sine egne Forretnings- breve kopierede han nu paa denne Maade uden nogen Afskrivers Hjælp, og i 1780 tog han Patent paa Metoden. Boulton gjorde alt rede til Fa- brikation af flere hundrede Kopipresser og rejste til London for at vække Interesse for den ny Opfindelse. Dette lykkedes vel; men sam- tidig ytredes der fra mange Sider en i Virkeligheden ubegrundet Frygt for, at Metoden skulde lette Bedragerier. Boulton indbød bl. a. Parla- mentets Medlemmer til at bese Opfindelsen. Flere af dem kom til Stede og syntes godt om Metoden. »Men,« skriver Boulton, »alle udtalte deres Frygt for Bedrageri, saa at jeg fik rigelig Brug for mine Taleorganer. Nogle af dem forsøgte at kopiere Banknoter, men forgæves.« Adskil- lige Bankmænd mente imidlertid, at Opfindelsen burde undertrykkes, og da Boulton paa en Kafé talte med nogle Ingeniører om Sagen, ud- talte en Mand, som ikke kendte ham, at han vilde ønske, at Opfinderen var hængt og alle Presserne brændt. Allerede inden Udgangen af Aaret, var der dog solgt 150 Presser, og nye Ordrer strømmede ind. Watt skrev senere, at Opfindelsen havde været saa nyttig for ham selv, at alt hans Arbejde med den vilde have betalt sig, selv om den slet ikke var kommet ud i Verden. Dog var det ikke Arbejdet, men Bryderier af forskellig Art, der tog mest paa Watt. En stadig Kilde til Ærgrelser var Arbejdernes Fejl og Mangler. Saa hurtigt som det hele udviklede sig, var det umuligt at faa uddannet en tilstrækkelig stor Stab af øvede og paalidelige Arbejdere. Mange af Arbejderne var meget drikfældige; selv en af de mest betroede Mænd Joseph Harrison holdt temmelig meget af Spiritus. »Joseph har gen- optaget sin gamle Vane og drukket, saa han blev til Latter for Ma- skinfolkene,« skrev Watt fra Chacewater. »Hvorledes han har opført sig i det vestlige Distrikt, ved jeg ikke; men han gav Øllet dér en meget slet Karakter.« Watt kunde dog nogenlunde finde sig i Josephs Uvaner, da lian kendte ham som en dygtig og ivrig Arbejder. »Skønt Joseph har passet sin Drik, har han dog udrettet meget godt i sin »Fritid«,« skri- ver han. »Han har taget en haard og lang Tørn, og fortjener derfor nogen Overbærenhed.« Derimod krævede han en Formand i Soho, der havde sendt mislykkede Maskindele til Minedistrikterne og tilmed forbyttet dem, afskediget øjeblikkelig. »Disse gentagne Fejltagelser,« skrev han, »vil utvivlsomt ødelægge vor Anseelse paa Egnen, og jeg kan ikke bære den Skam, som de svigtede Løfter bringer over os.« Denne og andre Klager over uduelige, drikfældige, ligegyldige eller ondsindede