Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

ARBEJDET PAA LYSANLÆGET I NEW YORK 59 Ordre ned for at være klar over, hvad han havde at gøre, Maskinen blev skilt ad, lagt paa Blokvogne og kørt til Kajen med en Brandklokke i Spidsen, mens en Række Politibetjente holdt Gaden ryddelig. 50 Mand stod parat til at hjælpe Dragerne med at bringe Maskinen om Bord — og vi var ved Skibet en Time før det var forlangt«. Ogsaa ved andre Lejligheder maatte Edison appellere til Tammany- ledernes Velvilje. Da Pladsen paa Dynamofabrikken blev for ringe, fik han saaledes ved at gøre den mægtige Leder en Gentjeneste Lov at anvende Fortovet til sine Maskiner. Nok saa alvorligt traadte Kor- ruptionen i New Yorks Ledelse frem for ham, da han skulde nedlægge de underjordiske Kabler til Centralanlægget i New York. Fra den Til- synshavende ved de offentlige Arbejder fik han Meddelelse om, at Byens Arbejdsdepartement krævede, at han skulde have 5 Inspektører til at tilse Arbejdet og betale dem en Løn af 5 Dollars om Dagen der- for. Edison var meget ærgerlig over dette, da han frygtede for, at disse Inspektører vilde skaffe ham allehaande Bryderier paa Halsen og der- ved forsinke Arbejdets Fuldførelse; men Inspektørerne blev aldrig set undtagen paa Hovedkontoret, hvor de indfandt sig hver Lørdag Aften for at hæve deres Ugeløn. Mens Arbejdet stod paa, var Edison paa Fæide Dag og Nat. Skønt han omskylledes af en Malstrøm af nye og vigtige Forretninger, og i Løbet af 1881 indgav ikke færre end 89 Patentansøgninger (der alle bevilgedes), overyaagede han paa Stedet Nedlægningen af Kab- lerne. Den store Opfinder, som var berømt over hele Verden, søgtes af Millionærer og fremragende Videnskabsmænd og just da havde mod- taget store Hædersbevisninger af den franske Regering, kunde i denne Tid træffes nede i Udgravningerne sammen med Arbejderne, hjæl- pende dem med at lægge Rørene, fylde Kabelkasserne o. s. v. Her saa lidt som i Menlo lod han sin Tid regulere af Klokken, men blev ved, til han følte Trang til en Smule Hvile, saa gik han til den Bygning, hvor Centralen indrettedes, kastede en Overfrakke hen over en. Stabel Rør i Bygningens fugtige Kælder og lagde sig paa den. Han. vilde ikke spilde sin Tid med at gaa op paa anden. Sal, hvor der stod en Seng til ham. Inden Anlægget blev taget i Brug, ledede han personlig en Række Prøver, hvorved han. med Vilje lavede alle Slags slemme Ting paa for- skellige Steder af Anlægget. Det gjaldt saa for hans Medhjælpere om at finde og rette Fejlene. Takket være denne Omhu gik det hele efter Aabningen. saa godt, at Stationen virkede i 8 Aar med kun en kort- varig Afbrydelse. 1