Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ARBEJDET PAA LYSANLÆGET I NEW YORK
59
Ordre ned for at være klar over, hvad han havde at gøre, Maskinen
blev skilt ad, lagt paa Blokvogne og kørt til Kajen med en Brandklokke
i Spidsen, mens en Række Politibetjente holdt Gaden ryddelig. 50
Mand stod parat til at hjælpe Dragerne med at bringe Maskinen om
Bord — og vi var ved Skibet en Time før det var forlangt«.
Ogsaa ved andre Lejligheder maatte Edison appellere til Tammany-
ledernes Velvilje. Da Pladsen paa Dynamofabrikken blev for ringe,
fik han saaledes ved at gøre den mægtige Leder en Gentjeneste Lov
at anvende Fortovet til sine Maskiner. Nok saa alvorligt traadte Kor-
ruptionen i New Yorks Ledelse frem for ham, da han skulde nedlægge
de underjordiske Kabler til Centralanlægget i New York. Fra den Til-
synshavende ved de offentlige Arbejder fik han Meddelelse om, at
Byens Arbejdsdepartement krævede, at han skulde have 5 Inspektører
til at tilse Arbejdet og betale dem en Løn af 5 Dollars om Dagen der-
for. Edison var meget ærgerlig over dette, da han frygtede for, at disse
Inspektører vilde skaffe ham allehaande Bryderier paa Halsen og der-
ved forsinke Arbejdets Fuldførelse; men Inspektørerne blev aldrig set
undtagen paa Hovedkontoret, hvor de indfandt sig hver Lørdag Aften
for at hæve deres Ugeløn.
Mens Arbejdet stod paa, var Edison paa Fæide Dag og Nat. Skønt
han omskylledes af en Malstrøm af nye og vigtige Forretninger, og
i Løbet af 1881 indgav ikke færre end 89 Patentansøgninger (der
alle bevilgedes), overyaagede han paa Stedet Nedlægningen af Kab-
lerne. Den store Opfinder, som var berømt over hele Verden, søgtes af
Millionærer og fremragende Videnskabsmænd og just da havde mod-
taget store Hædersbevisninger af den franske Regering, kunde i denne
Tid træffes nede i Udgravningerne sammen med Arbejderne, hjæl-
pende dem med at lægge Rørene, fylde Kabelkasserne o. s. v. Her saa
lidt som i Menlo lod han sin Tid regulere af Klokken, men blev ved,
til han følte Trang til en Smule Hvile, saa gik han til den Bygning,
hvor Centralen indrettedes, kastede en Overfrakke hen over en. Stabel
Rør i Bygningens fugtige Kælder og lagde sig paa den. Han. vilde ikke
spilde sin Tid med at gaa op paa anden. Sal, hvor der stod en Seng
til ham.
Inden Anlægget blev taget i Brug, ledede han personlig en Række
Prøver, hvorved han. med Vilje lavede alle Slags slemme Ting paa for-
skellige Steder af Anlægget. Det gjaldt saa for hans Medhjælpere om
at finde og rette Fejlene. Takket være denne Omhu gik det hele efter
Aabningen. saa godt, at Stationen virkede i 8 Aar med kun en kort-
varig Afbrydelse.
1