Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
GUSTAF DE LAVAL
**. --------------------
I Orsa højt oppe i Dalarne, hvor de dybe, mørke Skove præger
Folkets Sind med en egen Alvor, løb i Begyndelsen af 50erne en me-
get opvakt og foretagsom lille Dreng og legede paa sine Forældres
Gaard. De, som mente at kende ham bedst — hans Fader og Moder
— var dog ikke rigtig paa det rene med Drengens Anlæg, der lod til
at afvige fra de nedarvede Familietraditioner og heller ikke faldt sam-
men med de jævnaldrende Kammeraters. Faderen var Officer, lige-
som Farfaderen og Oldefaderen før ham. Kærligheden til Krigerlivet
havde ligget Familien i Blodet lige siden Claude de Laval i 1622 var
indvandret fra Frankrig og havde taget Tjeneste i Gustaf Adolfs Hær
som simpel Soldat, for i Tidens Løb at tjene sig op til Oberstløjtnant
ved Smålands Ryttere.
Det morede ikke den lille Gustaf at lege Soldat med Kammera-
terne, og naar disse stormede eller forsvarede en Snefæstning, holdt
lian mere af at iagttage Striden paa Afstand end at deltage i den —
ikke fordi han manglede Mod, men hans lille lyse Hoved var som of-
test saa opfyldt af Tanker og Spekulationer, der helst ikke maatte
forstyrres eller afbrydes. Hændte det derimod, at der gik Bud efter
Smeden for at faa en itubrudt Laas lavet i Stand, eller der var Tale
om at undersøge et Ur, i det hele taget om en eller anden praktisk For-
bedring, hvor Dalboens særlige mekaniske Anlæg kunde komme til
at gøre sig gældende, saa slog det sjældent fejl, at den lille Fyr var
tilstede som en meget interesseret Tilskuer og senere, da han blev lidt
større, ogsaa som Medhjælper. Han var ualmindelig opfindsom og
tillige meget fingernem, og da han først havde taget den Beslutning
at bygge sig en rigtig lille Smedje med Blæsebælg, Ambolt og hvad
der ellers hører til, saa gav han heller ikke op, før Smedjen stod der
fuldt færdig. Fra denne lille Helligdom udgik snart én saa en anden
lille Opfindelse til Fornøjelse eller Nytte for Familien. Drengens An-
Opfindernes Liv. II. 13