Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

 GUSTAF DE LAVAL **. -------------------- I Orsa højt oppe i Dalarne, hvor de dybe, mørke Skove præger Folkets Sind med en egen Alvor, løb i Begyndelsen af 50erne en me- get opvakt og foretagsom lille Dreng og legede paa sine Forældres Gaard. De, som mente at kende ham bedst — hans Fader og Moder — var dog ikke rigtig paa det rene med Drengens Anlæg, der lod til at afvige fra de nedarvede Familietraditioner og heller ikke faldt sam- men med de jævnaldrende Kammeraters. Faderen var Officer, lige- som Farfaderen og Oldefaderen før ham. Kærligheden til Krigerlivet havde ligget Familien i Blodet lige siden Claude de Laval i 1622 var indvandret fra Frankrig og havde taget Tjeneste i Gustaf Adolfs Hær som simpel Soldat, for i Tidens Løb at tjene sig op til Oberstløjtnant ved Smålands Ryttere. Det morede ikke den lille Gustaf at lege Soldat med Kammera- terne, og naar disse stormede eller forsvarede en Snefæstning, holdt lian mere af at iagttage Striden paa Afstand end at deltage i den — ikke fordi han manglede Mod, men hans lille lyse Hoved var som of- test saa opfyldt af Tanker og Spekulationer, der helst ikke maatte forstyrres eller afbrydes. Hændte det derimod, at der gik Bud efter Smeden for at faa en itubrudt Laas lavet i Stand, eller der var Tale om at undersøge et Ur, i det hele taget om en eller anden praktisk For- bedring, hvor Dalboens særlige mekaniske Anlæg kunde komme til at gøre sig gældende, saa slog det sjældent fejl, at den lille Fyr var tilstede som en meget interesseret Tilskuer og senere, da han blev lidt større, ogsaa som Medhjælper. Han var ualmindelig opfindsom og tillige meget fingernem, og da han først havde taget den Beslutning at bygge sig en rigtig lille Smedje med Blæsebælg, Ambolt og hvad der ellers hører til, saa gav han heller ikke op, før Smedjen stod der fuldt færdig. Fra denne lille Helligdom udgik snart én saa en anden lille Opfindelse til Fornøjelse eller Nytte for Familien. Drengens An- Opfindernes Liv. II. 13