Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
DAMPVOGNEN OG GASSEN 57 Watt blev ikke meget glad, da han hørte om sin Medhjælpers Planer. Der var Brug nok for al hans Tid og alle hans Evner til Udviklingen af de faste Dampmaskiner, og Watt forudsaa, hvorledes det vilde gaa, om Opfinderdjævelen fik ham i sine Kløer og for Alvor spændte ham for Dampvognen. Watt bad derfor Boulton, som paa den Tid opholdt sig i Cornwall, om ved milde Overtalelser at bringe Murdock bort fra den farlige Vej, han var ved at slaa ind paa. Han stillede sig dog ikke absolut afvisende overfor Sagen; tværtimod foreslog han, at hvis Mur- dock ikke var til at rokke, skulde man give ham 1800 Kr. til Forsøgene. Hvis han saa i Løbet af et Aar kunde fremstille en Maskine, der var i Stand til at trække en Postvogn med to Passagerer med en Fart af 6—-7 Kilometer i Timen, kunde der blive Tale om at indrette en særlig Afdeling for Dampkøretøjer med Murdock som Kompagnon. Noget senere (1786) skriver Watt til Boulton: »Mine Anskuelser om Dampvognen har ikke forandret sig; men for at undgaa mere unyt- tig Tale om den Sag, forsøger jeg selv med en Model af nogenlunde ordentlig Størrelse. Foreløbig vilde jeg ønske, man kunde faa William til at gøre som vi, arbejde med det, der ligger for, og overlade til Sy- mington og Sadler at løbe efter Lygtemænd.« I et senere Brev udtryk- ker Watt sin Glæde over, at William nu holder sig til sit Arbejde. Siden den Tid opgav baade Murdock og Watt al Spekulation over den Sag og overlod det til andre at løse Lokomotivproblemet. Af Murdocks Model blev der aldrig andet end et morsomt Stykke Legetøj, som han fandt Fornøjelse i at vise sine Venner; og skønt han var overbevist om Muligheden af Idéens praktiske Gennemførelse, overlod han til andre at finde og udarbejde dens Form. Medens Murdock levede i Redruth, kom han i 1792 ind paa Forsøg over Fremstilling af Kulgas og dennes Anvendelse til Belysning. Sam- men med en Læge i Redruth arbejdede han om Aftenen hermed i sit Værksted, hvor de ophedede Kul i en Jærnbeholder og antændte den uddrevne Gas. Om disse Forsøg fortalte en Mand i Cornwall senere, at han en Gang som 6—7 Aars Dreng stod udenfor Murdocks Værk- sted og prøvede at kigge ind. Murdock var da kommet ud og havde bedt ham hente et Fingerbøl. Da han bragte dette, slap han med ind i Værkstedet og saa her, at det blev fastgjort over Mundingen af et Rør. Gennem nogle smaa Huller, som blev lavet i Fingerbøllet, strøm- mede Gassen ud og blev antændt. Snart var Murdock naaet saa vidt, at han kunde belyse sit Hus med Gas. Han indrettede sig ogsaa en transportabel Gaslygte med en gasfyldt Blære som Forsyningsbeholder. Med denne Lygte lyste han sig om Aftenen hjem fra Minerne.