S. P. LANGLEY
263
Samuel Pierpont Langley. 1834—1906.
rnellem Vægt og Bæreflade; skulde det hæves, maatte Bærefladerne
gøres saa store, at Luftmodstanden blev uforholdsmæssig stor og til-
strækkelig Afstivning umulig. Derfor blev det hele haabløst, naar
der skulde bæres saa store Vægte som et Menneske og en Dampmaskine
el. desl. tilsammen. — Ræsonnementet var vel ikke uangribeligt, men
saadanne og andre Indvendinger var dog nok til at skræmme »solide«
Folk, der frygtede Fan-
tasteriets Afveje, bort fra
Flyveproblemet. Derfor var
det af ikke ringe Betyd-
ning, at en saa højt an-
set Videnskabsmand som
Langley vovede at give sig
i Lag med det forkætrede
Problem og tog sig for gen-
nem nye Eksperimenter og
teoretiske Undersøgelser at
slaa Bresche i gamle For-
domme, ja end ikke veg
tilbage for at træde ind i
Rækken af de paa For-
haand til Latteren udle-
verede Flyvemaskineopfin-
dere.
Ustraffet gjorde han det
ikke. Kampen tærede paa
hans Sundhed og Glæde, og
mange mener, at det var det
Skibbrud, han lsd, der brag-
te hans Hjærte til at briste.
Samuel Pierpont Langley er født 1834 i Roxbury i Boston. Som
Dreng læste han med Iver astronomiske Skrifter og udførte fysiske
Forsøg, bl. a. med Telegrafering. I sine første Ungdomsaar beskæf-
tigede han sig med Bygningsvæsen, men vendte senere tilbage til sin
Ungdomskærlighed Astronomien. I 1867 blev han Professor i Astro-
nomi i Pittsburg og skulde samtidig have Tilsyn med Observatoriet
i Alleghany. Han udviste her en beundringsværdig Virkekraft. Han
indførte bl. a. den første regelmæssige Tidstelegrafi. I 1870 begyndte
han en Række Undersøgelser over Solstraalingen, som fortsattes gen-
nem hele hans Liv og gjorde hans Navn verdensberømt, I 1887 blev