Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
264 S. P. LANGLEY han ansat som Sekretær ved den bekendte »Smithsonian Institution«, der virker for Forøgelse og Udbredelse af Kundskab. I Firserne begyndte han paa de før omtalte Studier over FlyVe- problemet (nedlagte i Værket »Experiments in Aerodynamics«), og fra 1891—$6 byggede han 5 Flyvemaskinemodeller, hvoraf den ene blev drevet ved Kulsyre, medens de andre var udstyrede med Damp- maskiner. Den sidste, der havde et Vingefang af 4 Meter, udførte en smuk Flugt paa en Kilometer over Potomacfloden. Efter at have bygget flere andre Modeller, der ligeledes kunde flyve, ansaa han i 1901 sit Hverv for endt, idet han mente, at den praktiske og kom- mercielle Gennemførelse af den mekaniske Flugt bedre kunde lægges i andre Hænder. Ulykkeligvis fik han ikke Lov at stanse paa det Punkt, hvor han selv havde ønsket det. Krigsbestyrelsen, der haa- bede paa, at der af Langleys Model kunde opstaa en brugbar Krigs- flyvemaskine, opmuntrede ham til at fortsætte og bevilgede 50 000 Dollars til Udførelsen af en mandbærende Flyvemaskine. Da denne i 1903 var fuldendt og skulde prøves med Langleys Hjælper Charles Manley om Bord, foraarsagede et Uheld ved Starten, at Forsøget mis- lykkedes og Maskinen ødelagdes. Det er højst sandsynligt, at den kunde have fløjet, om end Midlerne til Styring og Opretholdelse af Ligevægten ikke var fuldkomne; men Publikum, som ikke kendte Aarsagen til Uheldet, sluttede uden videre, at Flyvemaskinen ikke duede. Bladene latterliggjorde Langleys Forsøg og kritiserede det Misbrug, der var drevet med Statens Penge, og Følgen var, at Hær- ledelsen ikke turde gaa videre. »Langley kom aldrig over Skuffelsen«, siger Graham Bell i en Minde- tale over Langley. »Han blev knuget til Jorden af den Haan, hvor- med hans Bestræbelser var blevet modtaget, og han blev kort efter ramt af et Slagtilfælde. Faa Maaneder efter fulgte et nyt Slagtilfælde, der bragte ham Døden. Han havde dog en Glæde tilsidst. Paa sin Dødsseng modtog han fra den nydannede »Aero-Club of America« en Adresse, hvori Medlemmerne udtalte deres Sympati for og høje Værd- sættelse af hans Værk«. Octave Chanute. Octave Chanute indtog inden for Ingeniørernes Kreds en lignende Stilling i Forhold til Flyvesagen, som Langley havde indtaget inden for Videnskabsmændenes: ogsaa han var den dygtige og højt ansete Mand, der vovede at tage en Opgave op, som hidtil havde staaet i