Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
OCTAVE CHANUTE
265
et halvt latterligt Skær. Det blev imidlertid ham og ikke Langley,
der kom til at optrække den Linje, der sluttelig skulde føre til Maalet;
sandsynligvis maa Aarsagen hertil for en stor Del søges netop i, at
han som Ingeniør mødte frem til Arbejdet med en større og mere op-
øvet praktisk og konstruktiv Sans.
Chanute er født den 18. Febr. 1832 i Paris, hvor lians Fader var
Lærer ved en højere Skole; men allerede i 6-Aars Alderen kom han
til De forenede Stater og blev der Resten af sit Liv, hvorfor han al-
mindeligt regnes for en Amerikaner.
Forøvrigt angives det, at hans Slægt skulde være af dansk Her-
komst, men om dette er mere end en Formodning, støttende sig til
Slægtsnavnet Chanute, der er en ændret Form af det danske Knud,
skal ikke kunne siges.
I Amerika kom han tidligt ind i Ingeniørvirksomhed og fik an-
sete Stillinger som Jærnbaneingeniør. Han har bygget flere betyde-
lige Broer, deriblandt én over Floden Missouri. I hvor høj Grad han
vandt sine Kollegers Anseelse og Tillid ser man deraf, at han blev
valgt til Præsident for Foreningen af amerikanske Ingeniører.
Denne dygtige Tekniker begyndte i Slutningen af Halvfjerserne
at beskæftige sig med Flyveproblemet, der allerede tidligere havde
vakt hans Interesse, og at indsamle alt, hvad han kunde faa af Bøger
herom. Megen Tid havde han dog ikke til at dyrke denne Sag, og
for en Aarrække lagde han Arbejdet dermed til Side. Først efter
at han i 1889 havde taget fast Bolig i Chikago som Ingeniør og Præ-
sident for et Træpræserverings-Kompagni fik han Tid og Raad til
at tage det op paany, og denne Gang med større Kraft og Sta-
dighed.
I 1890 holdt han Foredrag over Aeronautik ved Cornell Universi-
tetet, og snart efter fik han overdraget det Hverv at forberede en in-
ternational Kongres for Luftsejlads, der skulde afholdes i Chikago
under Udstillingen i 1893. Med stor Energi kastede han sig over Op-
gaven, og han sørgede for at faa tilvejebragt Afhandlinger om alle
Aeronautikken vedrørende Emner fra de mest ansete Sagkyndige rundt
om i Verden. Gennem dette Arbejde samt en Studierejse til Evropa
vandt han større Kendskab til, hvad der hidtil var udrettet paa disse
Omraader end nogen anden, og sine Kundskaber nedlagde han i en Bog
med Titlen »Progress in Flying Machines«, et Værk af anseligt Om-
fang, der indeholder dels en Fremstilling af Grundprincipperne for
Flyvekunsten, dels en kritisk Beretning om alle de interessanteste For-
søg, der var gjort paa at løse Flyveproblemet ved Apparater tungere