Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

 OPFINDERNE OG OFFENTLIGHEDEN 277 Forsøg, om end de af Høflighed mod deres to forøvrigt saa flinke Medborgere undlod at stille dem i Gabestokken. »Da de senere hørte, at vi havde udført Flyvninger af flere Minutters Varighed,« skriver Opfinderne, »viste de kun ringe Interesse derfor, da de vidste, at styr- bare Luftskibe havde sejlet længere Tid i Luften, og de ikke var klare over Grundforskellen mellem saadanne Luftfartøjer og Flyvemaskiner.« Uheldene i Forening med denne forbavsende Uvidenhed hos de Mænd, der skulde vejlede Offentligheden, bragte saaledes straks de to Opfindere i et skævt Forhold til denne. Selv synes de at have været noget vaklende i deres Stilling overfor den. Straks efter sine første Forsøg med Motor meddelte Wilbur Chanute, at han havde lovet »Cen- tury Magazine« en populær Beretning, men at den første tekniske Be- skrivelse vilde blive afgivet til »The Smithsonian Institute«, for hvil- ket han allerede i 1901 havde berettet om sine Luftglidningsforsøg. Men det blev foreløbig ikke til noget med disse Offentliggørelser. Dels har vel den mislykkede Forevisning skræmmet ham, dels fik han nok at gøre med at overvinde uventede Vanskeligheder ved Styringen. Det viste sig nemlig, at denne ved Motorflugt maatte udføres paa en væsentlig anden Maade end ved Glideflugt, og først gennem en lang Række Forsøg i Aarene 1904 og 1905 lykkedes det fuldstændig at be- sejre disse Vanskeligheder. Indtil Begyndelsen af Oktober 1905 havde de i alt fløjet over halvandet hundrede Gange, atter og atter beskrevet fuldstændige Kredse og ved den længste Flugt tilbagelagt henimod 40 Kilometer i Luften. Under disse Arbejder kom de efterhaanden ind paa nye Planer med Hensyn til Udnyttelsen af deres Opfindelse. Det synes, som om de oprindelig er gaaet til deres Luftglidningsforsøg blot af Lyst til at tumle med de herhen hørende Opgaver, maaske ogsaa med ær- gerrige Drømme, men uden Tanke paa økonomisk. Vinding. Efter de tidligere Erfaringer maatte Udsigterne til at tjene derved ogsaa anses for meget smaa. Men da det saa lykkedes dem at frembringe en brugbar Flyvemaskine, og Arbejdet og Bekostningerne ved Sagens videre Udvikling langt overgik, hvad de oprindelig havde tænkt at ofre derpaa, traadte Ønsket om at vinde ikke blot Ære, men ogsaa Guld, mere og mere i Forgrunden. Et økonomisk Udbytte af deres Opfindelse blev saa meget des mere nødvendigt for dem, som de, for helt at kunne hellige sig til Arbejdet for Flyvemaskinen, i 1904. havde opgivet deres Cykleforretning, der allerede forinden var blevet meget forsømt. Tillige fik de udefra i det mindste én kraftig Impuls i den angivne Retning.