Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

278 BRØDRENE WRIGHT Den franske Artillerikaptajn Ferber, der med største Interesse — bl. a. gennem Korrespondance med Chanute — havde fulgt deres Færd, skrev den 10. Januar 1904, straks efter at han havde modtaget en Efterretning om deres første Motorflugt, et Brev til dem og bad dem lave en Flyvemaskine til ham. De svarede, at dette lod sig ikke gøre, da de endnu ikke var saa vidt fremme i deres Arbejde; men Brevet blev ikke glemt, og det har sikkert givet dem et stærkt Ind- tryk af, at Verdens Øjne begyndte at rettes mod dem. Disse nye Stemninger var sikkert medvirkende til, at de blev mere tilbageholdende overfor Offentligheden og i alt Fald til en vis Grad søgte at hemmeligholde deres Virksomhed. Mere end til en vis Grad lod det sig ikke gøre. Selve Flyvningerne foregik jo paa en aaben Plads og højt oppe i Luften, saa at de ikke kunde unddrage sig Til- skueres Blikke. Men de undgik at flyve, naar de frygtede, at der var nogen til Stede med Fotografiapparat, og de hemmeligholdt saa vidt muligt. Maskinens Konstruktion og Virkemaade. Da Rygterne om deres langvarige Kredsflugter i 1905 efterhaanden begyndte at drage Folk til Øvelsespladsen, indstillede de helt Forsøgene. Saa vidt som de nu var naaet i Herredømme over Maskinen, følte de sig imidlertid ogsaa sikre paa deres Opfindelses Værd. Det var muligt, at en eller anden i den nærmeste Fremtid kunde faa en motor- dreven Flyvemaskine til at løfte sig fra Jorden; men det var i høj Grad usandsynligt, at nogen anden uden Kendskab til deres Konstruk- tioner og Metoder kunde indhente dem efter at de havde faaet et saa mægtigt Forspring, at deres Maskine allerede maatte siges at være fuldt ud skikket til Anvendelse ikke blot til Sport, men ogsaa til mili- tære Formaal. Under disse Omstændigheder var det saa vel ud fra en ganske nøgtern Bedømmelse af Opfindelsens Værd for en Stormagt som fra en amerikansk Betragtning af Pengesummer meget rimeligt, at sætte Prisen paa deres Hemmelighed til 1 Million Dollars eller, om det skulde være for meget, saa da i det mindste en Million Francs. Selv om deres egen Regering ikke havde Lyst at ofre stort paa militære Nyheder, vilde enhver af de evropæiske Militærmagter under deres hidsige Rustningskapløb sikkert med Glæde gribe Lejligheden til at komme et Stykke forud for de andre. Ikke mindst nu i Krigens Tid, da blot en enkelt Stormagts Militærudgifter er anslaaet til mer end halvhundrede Millioner Francs daglig, maa det erkendes, at deres Ræsonnement i og for sig var forstandigt nok, men de havde glemt at regne med de evropæiske Regeringers Uforstand — deres urime- lige Skepsis overfor, hvad der kom fra Amerika, og deres Lang-