Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

»FLYVERE ELLER LYVERE« 281 tydning for disse, er i Tidens Løb traadt i det fredelige Arbejdes Tje- neste, og man tør vel haabe, at dette ogsaa vil blive Tilfældet med Flyvemaskinerne. Brødrene Wright har imidlertid ikke udadtil søgt at forskønne deres Gerning ved Fremtidsfantasier om Flyvemaskinernes Benyttelse som Samkvemsmidler, end mindre ved Paastande om, at de vilde umuliggøre Krigen; hvilke Forhaabninger de end kan have næret i den ene eller anden Retning, har de nøgternt erkendt, at det, der laa for, var den militære Anvendelse af Flyvemaskinerne, ikke just som egentlig Kampmiddel — thi at de vilde faa Betydning i denne Hen- seende, havde de ingen Tiltro til — men som Rekognosceringsmiddel. Det Forspring, Brødrene Wright havde fremfor alle andre, repræ- senterer snarere 3 å 4 Aar end 1 Aar; thi den første Kilometer og den første Kredsflugt — som de i Amerika havde foretaget i 1904 — blev i Frankrig først udført i Januar 1908, og i Oktober 1908 havde her endnu ingen fløjet nær saa langt som de i Oktober 1905. Ikke des mindre strandede foreløbig alle deres Forsøg paa at faa solgt deres Opfindelse. Ferber var ivrig nok for deres Sag. Han skrev straks til Chanute for at faa en Udtalelse fra denne højt ansete Mand, og Chanute svarede, at Ferber efter hans Mening kunde have fuld- kommen Tillid til Brødrene Wrights Angivelser; selv havde han vel kun overværet en kort Flyvning paa en halv Kilometer; men Opfin- derne havde hver Uge sendt ham Meddelelser om deres Forsøg, og Øjenvidner til dem havde bekræftet Angivelserne. Men da Ferber vilde bringe Opfindernes Forslag frem til Regeringen gennem sine foresatte, troede disse ikke et Ord af det hele, og var nærmest tilbøje- lige til at anse ham for ikke at være rigtig i Hovedet. Man hævdede, at hvis Mennesker virkelig havde fløjet frit i Luften, saa maatte det være kendt for alle gennem Telegrammer og Bladartikler; hvorledes skulde en fransk Artillerikaptajn kunne være ene om at kende til ameri- kanske Flyvninger, som Pressen hinsides Atlanterhavet straks vilde have udbasunet over hele Verden med stor Larm. I den følgende Tid kom Sagen mere og mere frem for Offentlighe- den, og rundt om diskuteredes det, om de to Amerikanere var Op- findere eller Svindlere — Flyvere eller Lyvere. Det var en ret ejen- dommelig og pinagtig Situation, de saaledes kom i. De havde efter flere Aars udholdende Arbejde virkeliggjort en af Menneskehedens dristigste Drømme og fuldført et Værk, som ikke blot fra et praktisk, men ogsaa fra et ideelt Synspunkt syntes af langt større Betydning end Opdagelsen af Nordpolen; de havde ikke udført deres Bedrift i f jaerne Egne, hvor al Kontrol var udelukket, men midt i et civiliseret