Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

284 BRØDRENE WRIGHT Blandt dem, der søgte at skaffe paalidelige Oplysninger om de to Opfinderes Virksomhed var den tyske Kaptajn A. Hildebrandt, der nærede stor Interesse for Luftsejlads, og bl. a. havde været Lærer ved den prøjsiske Luftskipperafdeling. Han rejste i Efteraaret 1907 til Amerika, begav sig i Oktober sammen med en tysk Ingeniør i New York til Dayton og optog her en Række »Forhør«. Først besøgte han Opfindernes Fader; den gamle Biskop fortalte, at han havde over- været den længste Flugt og ligeledes overværet flere andre Opstig- ninger, idet han pint af Frygt for Sønnernes Skæbne ofte tog ud til Øvelsespladsen. Alene den ærværdige Prælats Ord var i Virkelig- heden tilstrækkeligt til at bortvejre enhver Tvivl, Hildebrandt kunde nære; men for ikke at lade Følelser spille med ind i Undersøgelsen gik han til mange andre. En af dem var Sekretær ved en Bank. »Ja, vist flyver de,« udbrød han, da han blev spurgt, og derefter skildrede han, hvilket overvældende Indtryk det havde gjort, da Maskinen gik til Vejrs og i let bølgeformet Bane fløj hen over Markerne omtrent i Højde med Trætoppe fuldstændig lystrende Styret og endelig satte sig ned paa Jorden som en And. Til Slut udtalte han, at de to Brødre for- tjente at faa et godt pekuniært Udbytte; det var fintdannede Mænd, som var blevet store under haardt Arbejde. Hverken denne Mand eller Faderen vilde indlade sig paa at be- skrive Apparatet; men en ung Apoteker, der som ubuden Gæst var fulgt efter Biskoppen en Dag, da denne begav sig ud til Flyvepladsen og derved var blevet Vidne til en Flyvning, var mere meddelsom, og en Arbejder, som tilfældigvis kom ind i Apoteket, da Hildebrandt stod og talte med Apotekeren, udbredte sig snakkesaligt om alt, hvad han havde set. Blandt de øvrige »Vidner«, der blev udspurgt, var en anden Apoteker, en Ingeniør, en Haandværksmester, en højere Retsembedsmand og den før nævnte Bankpræsident Torrence Huff- mann, der havde skaffet Brødrene en god Flyveplads. Mærkelig nok hørte han til dem, der saa med Skepsis paa deres Virksomhed. Dette er dog ikke saaledes at forstaa, at han tvivlede om, at de havde ud- rettet, hvad de angav; han kunde blot ikke se, at Maskinen havde nogen praktisk Betydning. Særlig hævdede han, at det var en stor Fejl, at der til Afflyvningen udkrævedes en Startindretning med en lang Startskinne. I alt afhørte Hildebrandt 10 Personer, men næsten enhver af dem nævnte andre Øjenvidner, han kunde henvende sig til. Havde han fundet det nødvendigt og haft Tid dertil, kunde han altsaa godt have faaet flere Vidnesbyrd. Man skulde synes det maatte være ganske overflødigt. Og dog