Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
AMERIKANERNES PRIORITET 285 — skønt Hildebrandts Beretning eller Dele deraf blev offentliggjort baade i tyske, amerikanske, engelske og franske Tidsskrifter, blev Tvivlen paa ingen Maade slaaet ned. Hildebrandt fortæller selv, at mange fremragende tyske Fagmænd endnu i Juni 1908 bebi ej tiede ham, at han havde ladet sig dupere af Amerikanerne. De 10 Vidner var altsaa ikke nok, men 100 havde sikkert ligesaa lidt slaaet til. Folk havde nu én Gang — uden nogen rimelig Grund — sat sig i Hovedet, at det hele var Svindel, og for den Tro blev de ikke kurerede, før Wil- bur Wright i August 1908 og de følgende Maaneder foreviste sin Flyve- kunst i Frankrig, hvorhen han var kommet for at opfylde Kontrakten med det franske Selskab. Efter at han her havde dokumenteret sin Overlegenhed over de franske Flyvere, som i Mellemtiden var dukket op, maatte al Tale om Svindel høre op. Alligevel viste der sig — efter at den første Begejstring var kølnet — Tilbøjelighed nok til at nedsætte Brødrenes Wright Fortjenester. Gik det ikke længere an at bruge Ord som Svindlere eller Løgnere, saa kunde man i alt Fald kalde dem Akrobater. Eller man kunde frem- hæve, at de til Afflyvningen brugte en Startmekanisme og altsaa slet ikke hævede sig fra Jorden ved Motorkraft. Ingen tvivler nu om, at dette var en Mangel, som burde afhjælpes, naar Maskinen skulde an- vendes i Praksis, og man kan vel sige, at det var en vis Stædighed, der bragte Opfinderne til i lang Tid. at holde fast ved denne Metode, men overfor Spørgsmaalet om Opfinderprioriteten var det en Biting, thi det kan næppe kaldes en Opfindelse at sætte Maskinen paa Hjul i Stedet for paa Slædemeder. Langt snarere maa man sige, at den Wright’ske Startmetode var en snild Opfindelse, hvorved de kom ud over de Vanskeligheder, der kunde beredes af Startterrænets Beskaf- fenhed, og som navnlig var følelige, saa længe de maatte hjælpe sig med hjemmegjorte Motorer, der i Kraft og Lethed ikke stod paa Højde med dem, den franske Motorindustri kunde levere. Endelig kunde man trods alt ignorere de tidligere Flyvninger, der ikke var kontrol- lerede af en Komité, som mødte op paa Flyvepladsen med Væddeløbsur og andre Maaleinstrumenter efter alle Kunstens Regler. Endnu den Dag i Dag er der dem, som regner ikke 1903, 1904 eller 1905 men 1906, 1907 eller 1908 for Motorf lugtens første Aar. Men det vilde rigtignok føre til højst mærkelige Konsekvenser for Opfindelsernes Historie, om man med Hensyn til Anerkendelse af Opfinderes Prioritet vilde stille lignende Krav som dem man — med god Grund - inden- for Sportsverdenen stiller med Hensyn til Konstatering af Rekord- sætning o. desl. En anden Sag er det, at Aaret 1908 blev det store Gennembrudsaar for Flyvekunsten. Hvis Brødrene Wright havde