Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
AMERIKANERNES PRIORITET
285
— skønt Hildebrandts Beretning eller Dele deraf blev offentliggjort
baade i tyske, amerikanske, engelske og franske Tidsskrifter, blev
Tvivlen paa ingen Maade slaaet ned. Hildebrandt fortæller selv, at
mange fremragende tyske Fagmænd endnu i Juni 1908 bebi ej tiede
ham, at han havde ladet sig dupere af Amerikanerne. De 10 Vidner
var altsaa ikke nok, men 100 havde sikkert ligesaa lidt slaaet til. Folk
havde nu én Gang — uden nogen rimelig Grund — sat sig i Hovedet,
at det hele var Svindel, og for den Tro blev de ikke kurerede, før Wil-
bur Wright i August 1908 og de følgende Maaneder foreviste sin Flyve-
kunst i Frankrig, hvorhen han var kommet for at opfylde Kontrakten
med det franske Selskab. Efter at han her havde dokumenteret sin
Overlegenhed over de franske Flyvere, som i Mellemtiden var dukket
op, maatte al Tale om Svindel høre op.
Alligevel viste der sig — efter at den første Begejstring var kølnet
— Tilbøjelighed nok til at nedsætte Brødrenes Wright Fortjenester.
Gik det ikke længere an at bruge Ord som Svindlere eller Løgnere, saa
kunde man i alt Fald kalde dem Akrobater. Eller man kunde frem-
hæve, at de til Afflyvningen brugte en Startmekanisme og altsaa slet
ikke hævede sig fra Jorden ved Motorkraft. Ingen tvivler nu om, at
dette var en Mangel, som burde afhjælpes, naar Maskinen skulde an-
vendes i Praksis, og man kan vel sige, at det var en vis Stædighed,
der bragte Opfinderne til i lang Tid. at holde fast ved denne Metode,
men overfor Spørgsmaalet om Opfinderprioriteten var det en Biting,
thi det kan næppe kaldes en Opfindelse at sætte Maskinen paa Hjul
i Stedet for paa Slædemeder. Langt snarere maa man sige, at den
Wright’ske Startmetode var en snild Opfindelse, hvorved de kom ud
over de Vanskeligheder, der kunde beredes af Startterrænets Beskaf-
fenhed, og som navnlig var følelige, saa længe de maatte hjælpe sig
med hjemmegjorte Motorer, der i Kraft og Lethed ikke stod paa Højde
med dem, den franske Motorindustri kunde levere. Endelig kunde
man trods alt ignorere de tidligere Flyvninger, der ikke var kontrol-
lerede af en Komité, som mødte op paa Flyvepladsen med Væddeløbsur
og andre Maaleinstrumenter efter alle Kunstens Regler. Endnu den
Dag i Dag er der dem, som regner ikke 1903, 1904 eller 1905 men
1906, 1907 eller 1908 for Motorf lugtens første Aar. Men det vilde
rigtignok føre til højst mærkelige Konsekvenser for Opfindelsernes
Historie, om man med Hensyn til Anerkendelse af Opfinderes Prioritet
vilde stille lignende Krav som dem man — med god Grund - inden-
for Sportsverdenen stiller med Hensyn til Konstatering af Rekord-
sætning o. desl. En anden Sag er det, at Aaret 1908 blev det store
Gennembrudsaar for Flyvekunsten. Hvis Brødrene Wright havde