Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

SPORT OG FORRETNING 295 en Flyvning, kunde synes ganske latterlig for de Tilskuere, der ikke anede, hvilke Farer der lurede paa Flyveren, og den stod i stærk Kon- trast til den Maade, hvorpaa lian udførte sine mere personlige For- beredelser. Han brød sig aldrig om at møde frem med en udstuderet Flyverdragt; han bar ingen Briller og udførte ingen af de teatralske Præliminærer, som Publikum venter af en rigtig Flyver. Han an- bragte et Par Klemmer paa Benklæderne som til en Cyklet ur, trak sin Sportshue længere ned over det fugleagtige Ansigt og anbragte sine Hænder paa Styrene. Det var det hele. At det ikke i og for sig var Man- gel paa Mod, der holdt Brødrene Wright borte fra vovelige Sports- flyvninger, fremgaar klart nok af deres hele Færd. Blandt andet be- vises det af den Omstændighed, at det var Lilienthals ulykkelige En- deligt, der kaldte dem frem til Ar- bejde paa Flyvekunstens farlige Om- raade. De vilde blot ikke letsindigt sætte Livet ind, hvor Formaalet kun havde Øjebliksværd. Hvad den forretningsmæssige Side af Sagen angik, da var det vel ikke den, der havde deres stør- ste og dybeste Interesse; men naar de ikke just vilde skænke Verden Frugterne af deres Arbejde, kunde det ikke være andet end, at de maatte sætte megen Tid, mange Tanker og meget Arbejde ind paa dette Omraade selv efter Gennembruddet. Ved Oprettelsen af Værksteder til Fremstilling af Flyvemaskinerne kunde deres tekniske Indsigt i alle de foreliggende Problemer natur- ligvis slet ikke undværes, og da det blev nødvendigt at sikre de dannede Selskabers Patentrettigheder, maatte de ligeledes selv tage Affære, idet kun de sad inde med grundigt Kendskab baade til deres Forgæn- geres Arbejder og til den hele Udvikling, Sagen havde gennemløbet under deres Virksomhed. I Evropa maatte de oprindelige Wright’ske Konstruktioner ret hurtigt vige for andre Typer. Det skal imidlertid ikke kunne siges, om dette i økonomisk Henseende berørte Opfinderne. Heller ikke