Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

ZEPPELIN SOM BARN 299 Arbejde, et nyt Middel til Virkeliggørelse af nationale Forhaabninger, gav de imidlertid Næring for den Hang til at drømme og fortabe sig i det ubegrænsede, som de mere jordbundne Fremskridt i Industri, Handel og Militærvæsen ikke ret kunde give Raaderum, men som dog stadig levede i Folket. I Zeppelins Værk mødtes Realitet og Ide, Virkelighed og Fantasi i en særlig inderlig Forening. De forunder- lige Kæmpefugle, som fra Tyskland gennem Luften kunde sejle ud over Havet og hen over fremmede Lande, blev et Tegn paa Landets Storhed og Magt, og man fantaserede gærne over de store Ting, de kunde udrette; det var herved ikke saa meget fredelig Luftsejlads, man tænkte paa, som Ødelæggelse af Fjendens Flaader, Havne og Byer eller endog Landsætning af Hære i Fjendeland. Fantasien næg- tede sig ikke noget i denne Henseende. For ikke-tyske Øjne tog Zeppelins Værk sig naturligvis ander- ledes ud. Ikke blot maatte Følelsen overfor de Bedrifter, Tyskerne tænkte sig at hans Luftskibe skulde øve, blive en anden, men ogsaa selve Bedømmelsen af, hvad de virkelig formaaede, maatte blive mere kritisk end Tyskernes under Begejstringsrusen. At de Resultater, der hidtil under Verdenskrigen er opnaaet med dem, langt fra svarer til de højtstemte Forhaabninger, Millioner af Tyskere havde sat til dem, kan der ikke være Tvivl om. Men hvorledes man nu end vil bedømme Zeppelins Værk, tiltvinger Manden selv sig Beundring og Respekt ved den klippefaste Tro og den haardnakkede Energi, hvormed han har ført sin Sag frem paa Trods af Spot og Tvivl fra Mennesker og de frygtelige Slag, der blev tilføjet ham af Naturkræfterne. Ferdinand v. Zeppelin er født den 8. Juli 1838, og tilbragte sin Barndom paa Faderens Herresæde Ober-Gyrsburg, Syd for Konstanz. Indtil sit 15. Aar nød han kun Privatundervisning i Hjemmet, sam- men med sin yngre Broder Eberhard. Der blev under Opdragelsen lagt stor Vægt paa at udvikle Drengenes Sans for den frie Natur og at øve deres Legeme gennem al Slags Idræt. Da de kun var to, kunde de i faa Undervisningstimer faa ligesaa megen boglig Lærdom som ved en langvarig Skoleundervisning, og naar Timerne var afsluttede, fulgtes deres Opdrager med dem i det Fri og vejledede dem i Natur- studier og praktiske Færdigheder. Sammen med ham byggede Dren- gene bl. a smaa Skibe og Tømmerflaader og anlagde Diger og Vand- møller i Bækken. De samlede ogsaa Insekter, udstoppede Fugle, gra- vede i Haven eller deltog i Høstarbejdet. I 1853 kom Ferdinand ind i den øverste Klasse i Realskolen i Stutt- gart, hvor han særlig udmærkede sig i Naturfagene. Her udførte en