En Samfundsfjende
Kulturskitse

95 eftersom disse to Brancher af vore hjemlige Erhverv aldrig har haft en nævneværdig Eksport til noget fremmed Land. Tværtimod har den protektionistiske Bevægelse i Nabolandene snarere været til Fordel for disse vore „svage Børn“, som Godsejer Hage kaldte dem, for saa vidt som Nabolandene gennem deres Toldpaalæg har fordyret deres egen Produktion. Hvis Toldmuren i Sverrig og Tyskland før eller senere falder, vil vor af Toldunder- støttelsen afhængige Industri ved ellers uforandrede Forhold ikke faa højere, men lavere Produktionspriser i disse to Nabolande at konkurrere imod. Hele det Væv af Vildfarelser, der indeholdes i vore hjemlige Protektionisters Theori: „Saa længe Nabolandene lukker, bor vi ikke aabne vore Døre paa vidt Gab“, blottes straks ved en uhildet Undersøgelse af vore danske Forhold. Med „vi“ kan der kun menes de 2 %, thi for de 98 °/0 bliver Forholdene udad til uforandrede, hvis Reformvennernes Program gaar igennem, medens Vilkaarene indad til blive fordelagtigere end hidtil. En Kamp for Eksistensen føres i alle Lande uden Hensyn til Toldloven. Men den Konkurrence, der i vor Generation af alle Konkurrencer har været den farligste for vort Land, er paaført os al de Mænd, der fra Fader til Son har hostet og fremdeles høster ublu Fordel af Fejlene ved vor bestaaende Toldlov. Det er dem, der hindrer den fri Udvikling af vore Kræfter, eftersom de staar i Vejen for, at disse indad til og udad til kan komme til at arbejde under de heldigste Vilkaar. Men da Interesserne staar mod hin- anden som 98 mod 2, vil det vel omsider lykkes for de 98 at faa Fejlene rettede. Aarhusmødet viste i hvert Tilfælde, at Jyllands Landmænd ikke længer taalmodigt finde sig i, at baade de selv og deres Ar- bejdere og Tyende vedblivende skal betale en aarlig voksende Milliontribut til industrielle Kælebørn, der aldrig vil lære at staa paa deres egne Ben, saa længe de som hidtil holdes til Patteflasken. Hvorfor skulde de ogsaa anstrænge sig for at følge med Tiden og skabe en Eksportforretning, saa længe de herhjemme kan faa Lov til lunt inden Døre frodigt at udvikle sig til Kæmpesnylteplanter paa vort Landbrug? Vilde det ikke være fornuftigere efterhaanden at vænne dem til at slaa Rødder i egen Jord?