En Samfundsfjende
Kulturskitse
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1908
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 275
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hvad bliver da Resultatet af den frie Omsætning mellem
de to Lande?
Sikkert nok den nordiske Arbejders totale Ruin.“
Man behøver ej at være Professor i Nationaløkonomi for
straks at se det fuldstændig meningsløse i den her tænkte Forud-
sætning og dens Følger.
Var Forholdene, som her antydet, aldeles ens over hele Kloden,
saa vilde et internationalt Samkvem paa Produktionens og Om-
sætningens Omraade være overflødigt og „Beskyttelse“ og „Fri-
handel“ være ukendte Begreber.
Hr. J—f. siger S. 1937 efter at have forklaret, hvorledes Eng-
land bag høje Toldmure har ladet sin Industri udvikle sig, indtil
den følte sig stærk og rig nok til at optage Kampen over hele
Verden:
„Og hvorfor skulde vi Danske ikke kunne naa et lignende
Standpunkt? Vi have jo set vore Landbrugere i forholdsvis
kort Tid udvikle sig fra et uanseligt, ja foragtet Standpunkt
til at være Verdens Læremestre — skulde vore Haandværkere
da ikke være i Stand til at gøre noget lignende? Ikke mindste
Grund er der til at tvivle derpaa! Naar vi se, hvor smuk en
Plads vore Guld- og Sølvarbejdere, vore Snedkerier og adskil-
lige andre Industrigrene indtage paa enhver Udstilling, — —
Læg blot Mærke til det lille betydningsfulde Tidens Tegn, at
Helsingørs Skibsværft i de sidste Aar har bygget liere Damp-
skibe til England! Kul og Jærn hentes i England, de fær-
dige Skibe sælges i England — hvor kan det lade sig gøre?
Fordi en fremragende dygtig Mand, støttet ved nogen Be-
skyttelse indadtil, i Løbet af en Aarrække har skabt en Fa-
brik og en Arbejderbefolkning, der nu fuldtud er i Stand til
at lage det op med Udlandets?“
Maa det være Indsenderen tilladt herpaa at svare:
1) Det danske Landbrug har arbejdet sig frem til at „være Ver-
dens Læremester“ ved egen Dygtighed og egen Ihærdiglied —
uden Beskyttelse.