En Samfundsfjende
Kulturskitse

bestemt og klar Besked af det ærede Medlem. Jeg kan huske fra den Toldbehandling, vi havde for 3 Aar siden, at det ærede Med- lem da overordentlig interessant — det indrømmer jeg — fortalte en Historie om en skotsk Sild, en Historie om en hvid Hest og en Historie om en Buxeknap; men egentlig oplysende for den Materie, der forclaa, kan jeg ikke sige, jeg fandt den . . Om den forunderlige Sammenblanden af hinanden ganske uvedkommende Sager, som ogsaa vi har tilladt os at paapege, og som Hr. Køedts sidste Indlæg kun paany bekræfter, udtalte det oftnævnte Medlem for Køge i Mødet den 8. Marts 1900 .........: „Det vil altsaa ses, at jeg allerede den Gang fremsatte ganske de samme Krav paa ganske de samme Oplysninger som nu for- leden Dag, og naar der nu er gaaet saa lang Tid hen, uden at det ærede Medlem for Slagelse (Køedt) skønt han var Toldmedhjælper for os, har besvaret dem paa en fyldestgørende Maade — jeg skal straks paavise, at det, han har svaret her i Aften, er det samme som — ja det samme som: Goddag Mand! Svar: Økseskaft!“ Den samme Hr. Køedts daværende Modstander (Alberti) ud- talte sig ikke mindre træffende i Mødet den 12. Marts 1900 — jfr. Rigsdagstidendes Sp. 4240 . . . . : „Men lad nu det ærede Medlem (Koedt) saa meget han vil se igennem mig og andre Medlemmer, som vi vare al Glas, saa er der dog ved Glas den Egenskab, at det kan have et Indhold, som man kan se, naar man ser gennem Glasset; men det ærede Med- lem er i sin Bevisførelse aldeles tom, saa at jeg ser gennem det ærede Medlem akkurat ligesom jeg ser gennem Luit“. Med Anførelse af disse Citater vil „Jyllandspostens Læsere være klar over, at der er ogsaa andre, selv højtstillede Mænd, som min Modstander kalder udmærkede, der har sagt det samme som nærværende Forfatter, kun ikke i saa skarpe Former. At (øie denne Meningsudveksling videre er for mig ganske meningsløst efter den Tone og den Form, Hr. Køedt har behaget at benytte i sit sidste Tilsvar, derfor har jeg i dette mit Gensvar kun holdt mig til, hvad Andre siger. Jeg tilføjer kun for egen Regning, at Hr. Køedts idelige Fremdragen af „Hvem er Forfatteren“, er ganske betegnende for min Modstander; Saglighed er ikke for ham det Primære.