En Samfundsfjende
Kulturskitse

137 Regeringens Toldlov. Efter at Regeringens Forslag var blevet fremsat i Folketinget, skrev jeg følgende Serie af Artikler. Alt for faa af vore Rigsdags- mænd har sat sig ind i de Forhold, der omtales i den sidste Arti- kel i Rækken: Værditolden. Toldreformen. I. Et Tilbageblik. Vor nugældende Toldlov blev vedtaget i 1863, og Hensynet til Hertugdømmerne var paa mange Punkter medbestemmende ved dens Affattelse. Der var i Holsten opvokset en ret betydelig Indu- stri, som fandt et lønnende Salgsmarked i Kongeriget, og man vilde ikke øge den af de nationale Modsætninger fremkaldte Spæn- ding ved at skabe en ny Konflikt paa Toldloven. Derfor blev Ned- sættelsen af de industrielle Toldsatser gennemført i langt mindre Udstrækning end oprindeligt paatænkt. Stemningen gik den Gang afgjort i Retning af Frihandel, og en Protektionist blev af Datidens Intelligens-Partier anset som en aandelig Undermaaler. Cobden havde faa Aar tidligere paa Eng- lands Vegne afsluttet den berømte fransk-engelske Handclstraktat af 1860 med Napoleon, og et glædeligt Budskab om brudte Lænker Iløj som en lysende Solstraale fra Hjem til Hjem, fra By til By og fra Land til Land over Kloden. Efter Aarhundreders økonomiske Vildfarelser havde man under Englands Førerskab lundet et af overbevisende Kendsgerninger ledsaget praktisk Svar paa den fat- tige Befolknings Nødraab: Mindre Sult, mere Brød! Og hvert Skridt fremad paa den ny Vej var overalt, hvor det ny System ærligt blev prøvet, mærket af frugtbare Fremskridt og rige Løfter for den kommende Tid. Det er forstaaeligt, at h rihandlens Tals- mænd under disse Forhold med voksende Held kæmpede for en fortsat Lettelse i det internationale Handelssamkvem med Ophæ- velsen af alle hæmmende Toldskranker som endeligt Maal. Efter al vi i 1864 havde mistet Hertugdømmerne, rejste der sig hurtigt Krav om en frihandelsvenlig Ændring af den i 1863