En Samfundsfjende
Kulturskitse

Krigstendenserne over hele Verden. Storstaternes voksende Udgif- ter til Hær og FIaade stillede stadig større Krav til Finanskassen. Smaastaterne fulgte med, og Militaristerne indgik her hjemme som andet Steds et Forbund med Protektionisterne i det Øjemed at fremme fælles Formaal paa Skatteydernes Bekostning. El fordomsfrit historisk Tilbageblik viser tydeligt, at Venstre havde handlet klogere ved at frafalde Kravet om Toldskatternes Nedsættelse med Krigstoldskattens fulde eller omtrentlige Beløb og akceptere en af de under Finansminister Fenger i 1871 eller Krie- ger i 1872 tilbudte liberale Tariffer. Fonnesbech udtalte endnu i 1874, at han var villig til at gaa med til en samlet Nedgang i Toldskatterne paa 2 Millioner. Dersom Venstre havde gennemført Toldreformen paa det den Gang opnaaelige Grundlag og valgt de rette Artikler for Nedgangen, vilde vi rimeligvis være bievne for- skaanede for hele den af Provisoriet skabte politiske Situation med alle dens beklagelige Konsekvenser. Toldskatternes Vækst vilde være bleven stækket paa de vigtigste Punkter, og vi havde und- gaaet den usunde Millionophobning i Statskassen, som blev Højres mægtigste Støtte under Forfatningskampen mod Oppositionen. Tallene taler her et tydeligt Sprog. Statskassens Indtægt af lold- og Forbrugsskatterne viser følgende Stigning: 1870................. 16 Mill. Kr. l<880................. 24 „ 1890.................. 30 „ „ 1900.................. 42 „ og vi nærmer os i indeværende Aar stærkt el samlet Beløl) al 50 Mill. Kroner. Det ses af disse Tal, at Toldreformen langt ud er den vigtigste af alle Skattereformer, og da vi nu har faaet en Vensire-Regering, som har erklæret sig villig til at reformere Toldloven i Overens- stemmelse med Venstres Reformprogram, er det Vælgernes egen Skyld, hvis Toldreformen bliver en Skuffelse for Demo- kratiet. II. Industriens Stilling. Der udfordres stor Taalmodighed og en fast Vilje til at give sig