En Samfundsfjende
Kulturskitse

165 som har været i Stand til blot tilnærmelsesvis at dele de frem- viste Industrivarer i de 2 for Eftersynets Rigtighed afgørende Klas- ser: Indenlandske og udenlandske Varer. Man stoler her, hvor det handler sig om en Toldkredit paa mange Millioner fordelt paa Tusinder af Købmænd, ene og alene paa Købmændenes Ærlighed. Vil en Købmand udføre danske Varer i Stedet for udenlandske og tilsnige sig Toldgodtgørelsen, saa er Toldvæsnet i mangfoldige Til- fælde fuldstændig ude af Stand til at opdage Bedrageriet. Allige- vel er Misbrug af Kieditoplagsretten paa Grund af den indbyrdes Købmands-Kontrol rene Undtagelser uden al praktisk Betydning. Og er der en enkelt Gang med Aars Mellemrum forekommet et Tilfælde af Svig, er Opdagelsen som oftest foranlediget af Handels- standen selv. 3. Man kan fordele Vægttolden over saa mange Positioner, at man ogsaa ad den Vej nærmer sig en Beskatning efter Varens Værdi. Svar: En Deling af Varerne i mange Positioner medfører saa store praktiske Ulemper, at disse langt overstiger Ulemperne ved Værditolden. Man giver sig en bureaukratisk Funktionalisme i Vold og gør Toldloven uforstandig for Skatteydernes store Fler- tal. Hvor man i Udlandet er gaaet denne farlige Delings Vej, er Positionernes Antal stadig bleven forøget, og man finder nu som i Embedsmandsvældens Blomstringsperiode bibeltykke Toldtarifter med indtil og ud over 1000 Positioner. I England har man med en Tarif paa en Snes Positioner opnaaet et bedre finansielt Resul- tat for Statskassen end i Tyskland med en Tarif paa nær ved tusind Positioner. 4. Kreditoplagsretten, der sætter de Handlende i Stand til at tage fremmede Varer hjem paa deres Pakhus og derfra at forsende dem til Udlandet mod Godtgørelse af Tolden, lader sig ikke forene med Værditold-Syslemet. Værdien ved Indførslen kan være meget forskellig fra de samme Varers Værdi ved Ud- førslen. Svar: Kieditoplagsretten omfatter 2 særskilte Begunstigelser: Kredit paa Tolden og Adgang til Toldens Tilbagebetaling ved Va-