En Samfundsfjende
Kulturskitse
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1908
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 275
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
171
Det danske Landbrug og Toldspørgsmaalet.
Vi har modtaget følgende:
Der kunde i dette Øjeblik, da Toldloven er under Behandling,
og man fra liere Hold gør Anskuelser gældende, der gaar i beskyt-
telsesvenlig Retning, formentlig være Grund til en Meningstilkende-
givelse angaaende Landbrugets Stilling, og jeg tillader mig da,
uden dertil at have særligt Mandat, men i fuld Overbevisning om,
at jeg ikke heri tager fejl, at udtale:
1) at Landmændene nu som hidtil i aldeles overvejende Fler-
tal hylder Frihandelens Princip saavel for deres egne som for In-
dustriens Produkter, og mener, at man kun gennem fri Omsæt-
ning i Indland og Udland kan naa til og opretholde et virkelig
sundt og i Længden tilforladeligt Grundlag for vort økonomiske
Liv, samt at der paa dette Grundlag virkelig vil udvikle sig ikke
blot et kraftigt og maalbevidst Landbrug, men ogsaa en ligesaa
dygtig Industri, for hvilken Danmark, da Raastoffer og Hjælpe-
midler nu hurtigt og billigt kan forsendes, har ligesaa gode Be-
tingelser som mange andre Lande.
2) At Danmarks Handel, naar Landets Hjælpekilder saaledes
udnyttes af en arbejdsom, dygtig og sparsommelig Befolkning, vil
faa større og større Betydning, saaledes som dets Beliggenhed ved
Hav, ved Belt og Sund giver den Adgang til.
3) At Overgangen fra vort nugældende Beskyttelsessysteni maa
ske gradvis med Varsomhed og Hensynstagen til den bestaaende,
under Statens Love opvoksede Industri.
p. T. Kjøbenhavn, 20de Mails 1908.
Carl Bech,
Formand for de samvirkende danske
Landboforeninger.
Under den politiske og toldpolitiske Demoralisation, som i de
senere Aar har angrebet altfor mange af vort Lands ledende Mænd,
er det opmuntrende at mode Personligheder, der som Godsejer
Bech holder sig fri for Smitten og siger deres Mening om vigtige
Samfundsspørgsmaal uden Hensyn til, om de faar Tak eller Utak
til Løn for deres aabne Optræden.
Forøvrigt er det interessant at se, at dc al Godsejer Bech ud-