En Samfundsfjende
Kulturskitse

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1908

Forlag: O.C. Olsen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 275

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
178 Landbrugsprodukter for sig selv og derved lettet dette Salg for os. Vi har gennem Toldfriheden opnaaet et Forspring i Konkurrencen og indadtil og udadtil høstet rigt Udbytte af vor begunstigede Stilling. Vort industrielt arbejdende Landbrug har under Toldfriheden rejst over 1200 Smørfabriker og en Mængde store Andelsslagterier, som under fortsat Fremgang har bidraget mægtigt til Forøgelse af vort nationale Arbejde paa Agerbrugets, Skibsfartens, Haandvær- kets, Handelens og Transportvæsenets Omraader. Med dette lysende Eksempel for Øje er der al Anledning for Rigsdagens oplyste Medlemmer til ogsaa at lade andre Grene af vort Lands Industri nyde godt af Toldfrihedens Goder ved varsomt at nedsætte Toldbeskyttelsen samtidig med at frigøre Raastofferne. Verdensmarkedet staar i alt væsentligt aabent for vor Industri paa de samme Vilkaar som for andre Nationer. Der kan selv i det mindste Land bygges lige saa store og lige saa præstationsdygtige Fabriker som i den største Kæmpestat. Vor danske Fabriksindustri har lignende Chancer i Udlandet som vor Snwrindustri, naar den med Hensyn til teknisk Udvikling holdes paa Højde med Tidens Krav, og naar de bogførte Fabriksværdier holdes indenfor Grænsen af de rigtigt beregnede nøgne Anlægssummer. Dersom en Fabrik i Ly af Toldbeskyttelsen overkapitaliseres saaledes, at dens Drift skal forrente den dobbelte eller en endnu højere bogført Anlægs- sum. saa bliver en saadan Virksomhed et Passiv i Statsliushold- ningen. Den aarlige Understøttelse, der kræves for at holde den gaaende, er ikke en Vinding, men et Tab for Samfundet. Pengene unddrages Landets levedygtige Erhverv og besværliggør disse Kam- pen for Eksistensen. Naar vor toldbeskyttede Industri skyder sig ind under den pro- tektionistiske Vind i Udlandet og betragter vor Vandring i samme Retning som en Selvfølge, saa længe Storstaterne fastholder det protektionistiske System, saa er denne Argumentation blottet for enhver Logik. Betragter vi Udlandets nuværende Toldpolitik som „Modvind“, hvorledes vil det da gaa vor toldbeskyftede Industri, naar den faar „Medvind“ gennem et frihandelsvenligt Omslag i Udlandet? I samme Øjeblik, da de toldbeskyttede Storstater gaar over til Toldfrihed, vil deres Industri blive sat i Stand til over