En Samfundsfjende
Kulturskitse
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1908
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 275
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
178
Landbrugsprodukter for sig selv og derved lettet dette Salg for os.
Vi har gennem Toldfriheden opnaaet et Forspring i Konkurrencen
og indadtil og udadtil høstet rigt Udbytte af vor begunstigede Stilling.
Vort industrielt arbejdende Landbrug har under Toldfriheden
rejst over 1200 Smørfabriker og en Mængde store Andelsslagterier,
som under fortsat Fremgang har bidraget mægtigt til Forøgelse af
vort nationale Arbejde paa Agerbrugets, Skibsfartens, Haandvær-
kets, Handelens og Transportvæsenets Omraader.
Med dette lysende Eksempel for Øje er der al Anledning for
Rigsdagens oplyste Medlemmer til ogsaa at lade andre Grene af
vort Lands Industri nyde godt af Toldfrihedens Goder ved varsomt
at nedsætte Toldbeskyttelsen samtidig med at frigøre Raastofferne.
Verdensmarkedet staar i alt væsentligt aabent for vor Industri paa
de samme Vilkaar som for andre Nationer. Der kan selv i det
mindste Land bygges lige saa store og lige saa præstationsdygtige
Fabriker som i den største Kæmpestat. Vor danske Fabriksindustri
har lignende Chancer i Udlandet som vor Snwrindustri, naar den
med Hensyn til teknisk Udvikling holdes paa Højde med Tidens
Krav, og naar de bogførte Fabriksværdier holdes indenfor Grænsen
af de rigtigt beregnede nøgne Anlægssummer. Dersom en Fabrik
i Ly af Toldbeskyttelsen overkapitaliseres saaledes, at dens Drift
skal forrente den dobbelte eller en endnu højere bogført Anlægs-
sum. saa bliver en saadan Virksomhed et Passiv i Statsliushold-
ningen. Den aarlige Understøttelse, der kræves for at holde den
gaaende, er ikke en Vinding, men et Tab for Samfundet. Pengene
unddrages Landets levedygtige Erhverv og besværliggør disse Kam-
pen for Eksistensen.
Naar vor toldbeskyttede Industri skyder sig ind under den pro-
tektionistiske Vind i Udlandet og betragter vor Vandring i samme
Retning som en Selvfølge, saa længe Storstaterne fastholder det
protektionistiske System, saa er denne Argumentation blottet for
enhver Logik. Betragter vi Udlandets nuværende Toldpolitik som
„Modvind“, hvorledes vil det da gaa vor toldbeskyftede Industri,
naar den faar „Medvind“ gennem et frihandelsvenligt Omslag i
Udlandet? I samme Øjeblik, da de toldbeskyttede Storstater gaar
over til Toldfrihed, vil deres Industri blive sat i Stand til over