En Samfundsfjende
Kulturskitse

13 Virkningen af en Toldnedsættelse paa danske Klædevarer vilde efter en kort Overgangsperiode ikke vise sig i en formindsket men i en forøget Produktion. Man vilde indenfor denne Industri efter Samraad med Kolleger foretage en tidssvarende Arbejdsdeling og naa et bedre Driftsudbytte trods lavere Salgspriser. Hvis vore Klædefabrikanter har Ret i den af dem overfor Rigsdagen hævdede Paastand, at (le i teknisk Henseende staar paa Højde med Tiden, saa maa de under kyndig faglig Ledelse ligesaa godt som Hollæn- derne kunne konkurrere med Udlandet. Danmarks Industri har samme Adgang til Verdensmarkedet som Hollands. Selv i Hollæn- dernes egne Kolonier harden hollandske Industri ingen Særrettigheder. Læseren vil mod et af Hovedpunkterne i denne Fremstilling kunne gøre den Indvending, at et Rederi ikke kasserer enhver Damper, der bruger for mange Kul. I mange Tilfælde vil der kunne opnaas Balance i Regnskabet ved Hjælp af nyt Maskineri. Man indretter Driften paa en tidssvarende Maade og sætter Skibet i Siand til at sejle med Fortjeneste. Paa den Maade bevares der Samfundsværdier, som ellers vilde gaa tabt. Selvfølgelig handler Rigsdagen paa samme Maade. Den bort- lager ikke pludselig de hidtil beskyttede Fabrikers Toldunder- støttelse. En Industri, der arbejder for dyrt, fordi den følger for- ældede Driftsmetoder, kan ligesom Skibet under en forbedret Op- dragelse føres frem lil en forøget Præstalionsdygtighed. Rigsdagen tvinger Industrien ved gradvis gennemførte Nedsættelser til at følge bedre med i Konkurrencen. Det er denne Vej, Venstre i el helt Slægtled har anbefalet. Og der gives trods alle Protester ingen anden Vej fremad for vor toldbeskyttede Industri. I (let store Land udøver den indbyrdes Konkurrence en opdragende Indflydelse, som savnes i det lille Land. Skal Danmarks Industri nogensinde gøre sig gældende paa Verdensmarkedet, saa maa den først vænnes til under lige Vilkaar at møde den fremmede Konkurrence hjemme. Hele den industrielle Udvikling er betinget af, at Prisniveauet for Raamaterialierne holdes soo lavt som muligt. Denne Sandhed, erkender og praktiserer enhver Fabrikant for sit eget Vedkommende, Indlandets Spinderier betaler ikke 120 Øre pr. Pund for dansk Uld,