En Samfundsfjende
Kulturskitse

188 greb. Den naturlige Udvikling anviste vore danske Statsmænd saa klare Linier, at Kursen kun med Vold lod sig styre paa tværs af den sunde Fornuft. Det store Landbrug havde Vanskelighed ved at klare sig. Det mindre, intensivt drevne Landbrug opnaaede, støttet af Andelssystemet, et voksende Udbytte og holdt sig eller steg i Værdi. Ved at udstykke og sælge en Del af deres Jorder i smaa Parceller kunde Indehaverne af det mindre solidt funderede, større Jordbrug efterhaanden lempeligt og med Fordel realisere Værdier, der ellers maatte afskrives paa Formuen og gaa tabt. Lovgivningsmagten kunde under disse Forhold ikke handle bedre end kraftigt at støtte Overgangen fra større til mindre Brug. Der laa her et Aarhundredes frugtbare Samfundsarbejde foran os. Tusinder af Landarbejdere stod rede til at overlage og drive mindre Jordlodder, naar man blot paa rimelige Vilkaar vilde yde dem Hjælp til Selvhjælp. Og intet rejser saaledes Ryggen i Befolknin- gen og udvikler faglig Dygtighed, borgerlig Ansvarsfølelse og en under alle Livets Forhold afstivende Karakterstyrke, som Mandens Bevidsthed om, at han staar paa egen Grund med Følelsen af, at han paa den Plet, den være stor eller lille, er sin egen Herre. — Men den samme Følelse vokser frem hos Familiens øvrige Med- lemmer og præger særlig for Børnenes Vedkommende som oftest hele deres senere Liv. Hvor et lille Hus med et Par Træer og Buske staar fæstnet i Erindringen sammen med Hjemmet, der er der et Værn mod meget af den Pessimisme og det Samfundshad, der udvikles i Stor- stædernes Bagbygninger, hvor Tusinder af tæt sammenstuvede Ar- bejderfamilier fra Dag til Dag lever i Frygt og Uvished angaaende deres fremtidige økonomiske Udkomme. Hvem kan fortænke disse Mennesker i, at de er utilfredse med den bestaaende Samfunds- orden? Husmandens Liv ude paa Landet i den fri Natur er trods haardt og anstrængende Arbejde som oftest et Paradis i Sammen- ligning med det Liv, Flertallet af Industriens Arbejdere fører i Byerne. Men for at føle sig lykkelig og tilfreds maa Husmanden ej e sit Sled. Intet Fæstevæsen, i hvilken Form det end tænkes gen- nemført, vil nogen Sinde skabe den Rejsning i Befolkningen som