En Samfundsfjende
Kulturskitse
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1908
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 275
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
201
Samfundet et eneste Hanefjed fremad, men holdt Udviklingen
mange Skibslængder tilbage.
Den Læser, der klart indser, at den toldbeskytiede danske
Tændstikfabrikation paafører det danske Samfund et fortsat Tab,
og at de til Understøttelse af denne Industri anvendte Millioner er
bievne unddragne Landets naturlige Erhverv, i hvis Hænder de
kunde have baaret rige Frugter, han vil og maa, hvis han er kon-
sekvent, komme til samme Slutning ved hver eneste Undersøgelse
af en toldbeskyttet dansk Industris Existensbereltigelse.
Toldspørgsmaalet er en haard Nød at knække for Befolknin-
gens store Flertal. Det véd Protektionisterne, og det stoler deres
Statsmænd paa. Men Skallen maa knækkes og Kærnen fattes, før
man naar frem til Beskyttelsesgaadens Løsning.
Naar den stigende Oplysning har besejret det protektionistiske
Systems Vildfarelser, vil der oprinde en ny og bedre Tid for det
arbejdende Samfund.
Men før vi naar del Maal, vil der endnu blive brugt mange
toldbeskyttede Tændstikker.
(Særtryk af „Nøglerne til Skattereformen 1901“).
Brændevinsskatten.
Et Lands Skattevæsen bør være ordnet saaledes, at Statskassen
faar de Midler, den behøver, uden at der paalægges Skatteyderne
unødvendige Byrder. Det gamle gyldne Ord: „Staten skal ikke
tage 2 Skilling i Skat, naar den kan nøjes med 1“ indeholder
Kærnen af al Finansvisdom. Den større eller mindre Afvigelse fra
dette Grundprincip afgiver nu som før et sikkert Vidnesbyrd om
Lovgivningsmagtens Evne til at løse Skattespørgsmaalene paa en
forsvarlig og retfærdig Maade. Under stadigt fortsatte dybsindige
Spekulationer har man imidlertid i de fleste Lande efterhaanden
ræsonneret sig bort fra Kærnen i Spørgsmaalet. Der foreligger en
rig finansvidenskabelig Literatur i alle Verdens Kultursprog. Hver
Nation har ydet sit Bidrag; de bedste Hoveder har gennemtænkt
og gennempløjet SlolTet, og Biblioteker og Rigsdagssale fyldes med
en stadig tiltagende vejledende Stofmængde, der paa haabløs Maade
forplumre? de i og for sig simple Skattespørgsmaals Forstaaelse.