En Samfundsfjende
Kulturskitse

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1908

Forlag: O.C. Olsen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 275

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
201 Samfundet et eneste Hanefjed fremad, men holdt Udviklingen mange Skibslængder tilbage. Den Læser, der klart indser, at den toldbeskytiede danske Tændstikfabrikation paafører det danske Samfund et fortsat Tab, og at de til Understøttelse af denne Industri anvendte Millioner er bievne unddragne Landets naturlige Erhverv, i hvis Hænder de kunde have baaret rige Frugter, han vil og maa, hvis han er kon- sekvent, komme til samme Slutning ved hver eneste Undersøgelse af en toldbeskyttet dansk Industris Existensbereltigelse. Toldspørgsmaalet er en haard Nød at knække for Befolknin- gens store Flertal. Det véd Protektionisterne, og det stoler deres Statsmænd paa. Men Skallen maa knækkes og Kærnen fattes, før man naar frem til Beskyttelsesgaadens Løsning. Naar den stigende Oplysning har besejret det protektionistiske Systems Vildfarelser, vil der oprinde en ny og bedre Tid for det arbejdende Samfund. Men før vi naar del Maal, vil der endnu blive brugt mange toldbeskyttede Tændstikker. (Særtryk af „Nøglerne til Skattereformen 1901“). Brændevinsskatten. Et Lands Skattevæsen bør være ordnet saaledes, at Statskassen faar de Midler, den behøver, uden at der paalægges Skatteyderne unødvendige Byrder. Det gamle gyldne Ord: „Staten skal ikke tage 2 Skilling i Skat, naar den kan nøjes med 1“ indeholder Kærnen af al Finansvisdom. Den større eller mindre Afvigelse fra dette Grundprincip afgiver nu som før et sikkert Vidnesbyrd om Lovgivningsmagtens Evne til at løse Skattespørgsmaalene paa en forsvarlig og retfærdig Maade. Under stadigt fortsatte dybsindige Spekulationer har man imidlertid i de fleste Lande efterhaanden ræsonneret sig bort fra Kærnen i Spørgsmaalet. Der foreligger en rig finansvidenskabelig Literatur i alle Verdens Kultursprog. Hver Nation har ydet sit Bidrag; de bedste Hoveder har gennemtænkt og gennempløjet SlolTet, og Biblioteker og Rigsdagssale fyldes med en stadig tiltagende vejledende Stofmængde, der paa haabløs Maade forplumre? de i og for sig simple Skattespørgsmaals Forstaaelse.