En Samfundsfjende
Kulturskitse

204 aarlige indenlandske Produktion er rigelig 35 Mill. Polter 8 °. Hvis hele dette Kvantum blev indført fra Udlandet, vilde Statskassen opnaa en Toldindtægt af 35 Mill. X 23l/2 Øre == Kr. 8,225,000. Men da hele dette Kvantum fremstilles i Indlandet, faar Statskassen kun 35 Mill. X 8x/2 Øre eller Kr. 2,975,000. Forskellen mellem disse to Beløb: Kr. 5,250,000 gaar Statskassen fuldstændig glip af. Derimod kan vore indenlandske Spritfabrikker fordele dette Beløb imellem sig, naar de optræder samlede og binder sig til en fælles Prisnotering. Denne Enighed var vanskelig at opnaa, saa længe der rundt om i Landet fandtes en Mængde Smaabrænderier, hvis indbyrdes Konkurrence trykkede Prisen. Men i de senere Aar har nogle faa større Aktieselskaber behersket hele vor Brændevinsin- dustri. De mindre Brænderier ere i stort Antal bukkede under, og Resten har kun haft Valget mellem at standse Virksomheden eller at underkaste sig Ringens Bestemmelser. Den Opgave at skaffe Enighed om Prisen er nu let at løse. Hver Gang Prisen forhøjes med blot 1 Øre Potten, bliver der nemlig Kr. 350,000 aarlig at fordele mellem Ringens Medlemmer. Da delle Eksperi- ment kan gentages 15 Gange, bliver der saaledes i heldigste Til- fælde 15 X 350,000 = Kr. 5,250,000 aarlig at fordele mellem Bræn- devinsfabrikanterne. Paa Grund af Udlandets skjulte Eksportpræ- mier vil man i Reglen næppe kunne gaa højere end til at udnytte 12—13 Øre af Toldbeskyttelsen, men selv da paalægges der For- brugerne en Brændevinsskat af 4—5 Mill. Kroner, som ikke gaar i Statskassen, men i Fabrikanternes og Aktionærernes Lommer. Da Toldloven sidste Gang strandede for 2 Aar siden, blev Brændevinsprisen kort efter forhøjet med 3 Øre Potten eller 3 X 350,000 Kroner aarlig, og denne Forhøjelse er bleven opret- holdt siden. I hele det danske Skattesystem findes der ikke et eneste Sidestykke til den uforsvarlige Plyndring, hvortil Brænde- vinsbeskatningen prisgiver Danmarks Forbrugere. Bebrejdelsen for denne gennem en Menneskealder fortsatte Uretfærdighed rammer i første Række Rigsdagen. Landets næringsdrivende Borgere har Ret til at tage de Fordele, Loven byder dem. Og naar Brændevins- fabrikanterne udnytter Toldbeskyttelsen til sidste Øre, kan de med Loven i Haanden afvise enhver Kritik.