En Samfundsfjende
Kulturskitse

Lotteri-Fælden. De fleste Forældre er sikkert enige om, at intet af samtlige Skolefag sluger saa meget al Børnenes Tid som Løsningen af mate- matiske Opgaver. Der er Børn, for hvem denne Tankesport er interessant og fornøjelig. Deres Begavelse gaar i Retning af Tal- gymnastik, og deres Hjerner føler intet sløvende Tryk under Ar- bejdet. Men for Børnenes Flertal er og bliver Matematiker! en mere eller mindre uforstaaelig Samling af i Luften svævende Lære- sætninger, der ikke faar nogen nyttig Betydning for deres Liv. Man kan prædike for dem, man kan skænde paa dem, man kan true dem med Straffetimer og Spanskrørsslag, det hjælper ligesaa meget, som om man vilde tvinge et Barn, der savner musikalsk Sans, til at løse Problemer i Harmonilæren. Naar man fordomsfrit opkaster det Spørgsmaal, om Matema- tiker), betragtet som Skolefag, gør Børnene klogere eller dummere, saa kan man trøstigt give det Svar, at den matematiske Under- visning virker sløvende og trættende paa de Heste Skolebørns Hjerner. Ikke faa og deriblandt en Del godt begavede Børn svæk- kes baade aandeligt og legemligt, fordi man vedblivende piner dem med et Fag, for hvilket de mangler Fatteevnen, selv om Fatteviljen er til Stede. Og gaar man saa til det lykkelige Mindretal, der har let ved at tilegne sig matematiske Kundskaber, saa finder man, at der ogsaa blandt disse kun er meget faa, for hvilke Matematiker! faar en nævneværdig praktisk Betydning efter Skoletidens Afslutning. Ingeniører, Astronomer og Arkitekter ni. 11. maa selvfølgelig til en vis Grad beherske dette Fag. Men naar vi i den praktiske Køb- mandsforretning modtager Elever med udmærkede matematiske Eksamens-Vidnesbyrd, saa kan man næsten altid være sikker paa, at de ikke kan tælle en simpel Talkolonne rigtig sammen. Saa- danne „Spækhøker-Beregninger“ ser selvbevidste matematiske Ele- ver ned paa. Men over den højere Regnekunst har de forsømt den jevne dagligdags Hoved- og Handelsregning i hurtigt Tempo, der dog har langt større Betydning for de tusinde Hjem og det praktiske Erhvervsliv.