En Samfundsfjende
Kulturskitse

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1908

Forlag: O.C. Olsen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 275

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
221 I Frankrig foregik der en Omflytning af faktiske Værdier. Tabet af de 5 Milliarder Frcs. var et nationalt Formuetab. Den amerikanske Kursnedgang rammer tildels Papirværdier, for hvilke der aldrig har eksisteret tilsvarende Aktiver. Den effektive ameri- kanske Nationalformue er saaledes ikke bleven formindsket med hele Kurstabets Beløb. Desuden vil Noteringen for en Del af de gode Papirer lidt efter lidt atter hæve sig til normal Højde. Men for dem, der i god Tro har købt Papirerne til de høje Kurser, og som nu nødes til at sælge dem til de lave Kurser, er Tabet lige føleligt, hvad enten de af Papirerne repræsenterede Værdier ved Overtagelsen var reelle eller fingerede. Kurstabet er imidlertid kun en enkelt og ikke den værste Følge af Krisen. Mere alvorlig er den længe nærede og af de nu indlraadte Begivenheder bestyrkede Frygt for, at der saavel i den lokale som i den nationale Styrelse af Staterne har indsneget sig et politisk Korruptionssystem, som modtager Støtte fra Børserne og truer det legitime Erhvervsliv med fortsatte Forstyrrelser. Denne Frygt forklarer, i Forbindelse med Paniken, Rystelsen af Tilliden til Landets Bank-Børs- og Pengevæsen. Man griber fra alle Sider efter Guldet, fordi det midt i Hvirvlen af synkende og svindende Værdier er ægte. Veksler og andre Kreditmidler vrages. Pengene holdes tilbage. Banker lukkes. Konkursernes Antal forøges, og Diskontoen stiger. Forholdene er saaledes meget alvorlige. Mistilliden breder sig, Guldet dominerer. Men for De forenede Staters Økonomi som Helhed medfører Krisens Virkninger ingen varig Svækkelse. Na- tionalformuen blev i 1906 opgjort til 106 Milliarder Dollars, og Landets Velstandskilder er saa store og righoldige, at Befolkningen snart vil overvinde Krisens Følger. Men de hidtil valgte Midler fjerner ikke dens Aarsager. Disse bunder i politiske og finansielle Fejlgreb, der nødvendigvis med kortere eller længere Mellemrum maa fremkalde nye Kriser af lignende eller endnu alvorligere Art. Fejlgrebene vil blive paapegede i en afsluttende Artikel. Men før vi gaar til denne Opgørelse, er det rigtigt i et særligt Afsnit at omtale det vigtige Spørgsmaal om Diskontoen og de dermed i Forbindelse staaende Klager ovei „Knaphed paa 1 enge .